Sige fra på en anerkendende måde
“Siger du nej til andre, siger du ja til dig selv”
At sige fra er en del af at kunne sætte grænser. Det kan være i forhold til dine børn, din partner, chefen, venner, eller måske arrangementer. Efter at have været igennem en kræftsygdom er mange plaget af dårlig samvittighed, har ikke energi nok og vil samtidig gerne en masse ting, som man ikke kunne under behandlingen.
I mine samtaler med klienter der har haft kræft og hvor hverdagen er påvirket af senfølgerne efter kræft er at sætte grænser et vigtigt værktøj og sige fra med til at skabe en rolig hverdag, og skabe de faste rammer ,de har brug for.
Tør du sige nej?
At sige nej er ofte forbundet med noget negativt… det behøver det ikke at være. Det kommer an på måden vi siger det på.
I det følgende kan du læse som hvad der er på spil, når man siger nej og et par tip til, hvordan du kan øve dig på en anderkende måde.
Hvorfor kan det være så svært at sige nej?
Er det egentlig det at sige ordet nej, der er svært? Nej vel! Hvordan kan det så alligevel være, at så mange har den oplevelse af, at det er svært at sige nej? Mit bud er, at det er vores overbevisninger og tanker om at sige nej, der gør det svært.
Tanker som ”Han bliver virkelig sur, hvis jeg siger nej”, ”Det er synd for hende, hvis jeg siger nej”, ”Han vil aldrig se mig igen, hvis jeg siger nej. ”Sådanne tanker medfører ubehagelige følelser som frygten for at svigte andre eller ikke være god nok. For at undgå disse følelser siger vi ofte helt automatisk ja. Så længe disse tanker kører ubemærket rundt i vores hoved, kan de styre os – også meget mere ned vi aner.
Tør du stoppe op og mærke efter?
Men hvis du stopper op og spørger os selv, om de er sande, mister de noget af deres magt. Ofte er tankerne og de følelser vi mærker overbevisninger – ting vi tror der er sådan, men som slet ikke er sande. Andre gange er de i et eller andet omfang sande – og hvis de er, gælder det om at finde ud af hvilken del der er sand. Tør du stoppe op, mærke også de ubehagelige tanker og følelser? Tør du tage risikoen? Hvad er det værste der kan ske?
Hvem snyder du?
Hvis vi ikke siger nej, er vores fokus ofte på modparten, den der har spurgt os. Men hvis du ofte siger ja til noget, som du – fagligt eller menneskeligt – ikke har det godt med, er du faktisk også god til at sige nej. Nemlig til dig selv og dine egne ønsker og behov. Eller til den, du har virkelig lyst til at have overskud til at hjælpe, mens du bruger din energi på ham eller hende, som du ikke tør sige nej til.
Hvordan siger jeg nej på en anderkende måde?
Ingen af os slipper for at afvise – så hvordan kan vi gøre det med venlighed og respekt for os selv og hinanden?
Her kommer et par tips:
• Vent med dit svar
Når nogen ringer og vil invitere dig, når kollegaen spørger om du vil være med i en arbejdsgruppe eller dine børn spørger om du vil tage med til fodbold, så udbed betænkningstid og lad være med at svar med det samme. På den måde kan du nå at mærke efter og finde ud af hvad du reelt gerne vil/har energi til – både for dig og din familie. I stedet kan du sige:
“Jeg er i tvivl om, jeg kan på det tidspunkt – må jeg ikke have lov til at ringe tilbage lidt senere” eller “Det lyder som en spændende idé. Lad mig lige tænke lidt over det, og så kommer jeg og fortæller dig hvad jeg gerne vil. ”
• Kend dine grænser
Vær helt bevidst om, hvad du vil, og hvad du ikke vil. Hvad du har overskud til og hvad du ikke har. Brug tid hver dag på at forholde dig til, om du og din familie f.eks. har energi og lyst til flere aktiviteter . Husk på at det er vigtigt for både voksne og børn i en senstiv familie, at der er både i hverdage og i weekender er pauser/åndehuller hvor i alle kan geare ned og koble fra.