Vagusnerven er vores 10. kranienerve og er en af de 12, der stammer fra hjernen og strækker sig ud til forskellige dele af kroppen. Det er den længste og eneste kranienerve, der forbinder hjernen med , lunger, hjerte, milt, mave, fordøjelseskanal, tarme, lever og nyrer.
Den starter i hjernestammen, lige bag ørerne, og bevæger sig ned på hver side af halsen, på tværs af brystet og ned gennem maven. Derfor spiller en afgørende rolle i reguleringen af mange vigtige funktioner i kroppen og har stor indflydelse på hvordan vi har det psykisk.
Den er en del af det autonome nervesystem, som styrer processer, der normalt er uden for vores bevidste kontrol, såsom fx hjertefrekvens, vejrtrækning, fordøjelse og regulering af organfunktioner.
Vagusnerven er en meget vigtig informationskanal mellem hjernen og de indre organer, da informationerne går begge veje.
Vagunerven består af tusindvis af fibre, hvoraf cirka 70 % er sensoriske , som 70 % sender sansesignaler til hjernen fra organerne, kaldet interoceptive signaler.
Resten – cirka 30% af nervefibrene er motoriske, som sender informationer fra hjernen til organer og kontrollerer bl.a. fordøjelsen.
Vagusnerven spiller en afgørende rolle i at regulere parasympatisk aktivitet, som fremmer afslapning, restitution og fordøjelse. Det hjælper med at sænke hjertefrekvensen, øge tarmbevægelser, regulere luftvejene og påvirke forskellige andre organer og systemer.
Vagusnerven er også kendt for at være involveret i kommunikationen mellem hjernen og tarmen, hvilket kaldes “tarm-hjerne-aksen”. Dette er vigtigt for forståelsen af, hvordan vores følelsesmæssige tilstand kan påvirke vores fordøjelse og vice versa.
Aktivering af vagusnerven kan have en række sundhedsmæssige fordele, herunder reduktion af stressniveauet og støtte til fordøjelsen.
Forskning viser, at en velfungerende vagus nerve, der sender de rigtige informationer til og fra hjernen, gør kroppen bedre i stand til fx at regulere blodsukker, hvilket reducerer risikoen fo rbl.a diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Hvis vagus nerven er afklemt f.eks. i din nakke kan det medføre smerter og spændinger i nakken, hovedpine, dårlig fordøjelse (den har stor påvirkning på vores fordøjelse)
Vagus nerven er ligeledes en af vores parasympatiske nervesystem, som er ansvarlig for at berolige kroppen og dens organer efter stressende kamp/flugt reaktion, samt søger den ligeledes for at vi kan slappe af, restituere og fordøje.
Derfor er vagusnerven meget vigtig del af den yoga jeg underviser i og mange af øvelserne er nøje udvalgt til netop at aktivere og skabe bedre flow for vagusnerven.