Du kan måske genkende dig selv her:

 

  • Du har sværere ved at koncentrere dig og bevare overblikket
  • Du glemmer nemmere ting
  • Du bliver nemmere distraheret og mister fokus
  • Der skal ikke mange input og forstyrrelser til, før din hjerne bliver overbelastet
  • Du er mindre social og bliver hurtigere træt i sammen med flere mennesker
  • Du føler dig lettere utryg, mere sårbar og mister ind i mellem troen på dig selv og det du kan
  • Din krop er måske blevet langsommere, og din balance og koordination dårligere

Når du har været igennem et længere sygdomsforløb og været presset psykisk, kan nogle af de filtre i hjernen, som skal sortere i alle de informationer være ødelagt.

Overordnet har træningen det formål at udvide og optimere din hjernes kapacitet, samt skabe nye forbindelser og filtre og dermed styrke hjernens neurale netværk Jo flere forbindelser og jo bedre dine filter virker, jo flere handlingsmuligheder vil du have og jo flere input kan du klare, samtidig med at hjernen trænes i sine opmærksomhedsfunktioner.

Du styrker din krop, nervesystem og hjerne fysisk, psykisk, kognitivt og socialt

Vidste du at du ikke behøver have det sådan? Pga. sygdom er din hjerne kommet ud af form. Din hjerne er plastisk og du kan faktisk genoptræne den igen

Hvad påvirker træningen

Vi er alle født med det samme nervestem og hjerne, men måden det samarbejder på er forskellig. Krop, sind og hjerne hænger uløseligt sammen. Så når din hjerne har været udfordret gennem lang tid, påvirker det også din krop f.eks. den måde du bevæger dig på, din balance og koordination, måden du psykisk har det og dit overskud til at være social i længere tid. Du bliver lettere træt og mister fokus.  og i de ting du laver. Kvaliteten eller udholdenheden i det du laver, kan f.eks. være nedsat.

 

Din krop, nervesystem og hjerne hænger sammen og du bruger altid din krop og hjerne sammen- aldrig hver for sig.

 

”Læring med kroppen forrest” er titlen på den nyeste bog af hjerneforsker Keld Fredens.  Det er lige det princip vi træner efter i hjernetræningen. Du kan også træne din hjerne gennem computerspil, men i funktionel hjernetræningen trænes hjernen gennem fysiske og kognitive øvelser, der både stimulerer kroppen og hjernen på samme tid.

 

Vores hjerne er plastisk, hvilket betyder at den udvikler sig hele livet og det sker, især når du træner den målrettet.  Øvelserne er med til på sigt, at du danner nye forbindelser i hjernen. Det betyder at du får en mere fleksibel hjerne med et større netværk, mentalt og kognitivt fundament.

Mette har en stor faglig viden om hjernetræning, som hun formidler meget professionelt på sin egen helt fantastiske måde fyldt med humor. Hun skaber et rum med tryghed, så der er plads til os alle, med alle vores særheder/skavanker og vi kan grine sammen. Træningen er både seriøs og sjov på samme tid.
Kirsten 53 år

I træningen skal både forholde dig til dine egne opgaver, forstyrrelser f.eks. i form af lyd, afbrydelser og snak fra de øvrige deltagere, få nye opgaver, skabe forandringer og være sammen med andre. Akkurat som du skal i alle de andre opgaver, du har i hverdagen.

 

Du lærer i løbet af træningsforløbet i højere grad at vælge, hvor du har dit fokus og fastholde din opmærksomhed på det, du laver. Du bliver skarpere på dine strategier og hvornår du bruger dem.  Det kan f.eks. have betydning for, at du ikke så let bliver forstyrret/distraheret i rum med støj og kan bevare roen eller du i længere tid lettere kan holde fokus på den opgave, du laver.  Du bliver bedre til at balancere og prioritere din opmærksomhed og fokus og lykkes i samspillet med andre mennesker.

Du skal have tak for det år det jo blev til pga corona. Jeg har fået mange ideer til at at takle situationer på en ny måde, veje til at arbejde videre med mig selv og min hjerne , men ikke mindst for din omsorg, gode humør og kærlige væsen”

Mentale strategier

Gennem træningsforløbet bliver du bevidst om dine mentale strategier og langsomt styrke dem, der er gode for dig – og måske slippe andre, der er knap så konstruktive. Du begynder at lære at mærke din egne grænser, at det i nogle situationer er okay at sige fra uden du straks får dårlig samvittighed og tænker der er noget galt med dig. Du får inspiration til at få fokus på det der lykkes og udfordrer dig selv i nye opgaver, uden at din krop oplever det som fagligt.

 

Nogle mentale vaner vil du træne stærkere. Det kan være, at du er god til at finde ro, selvom der sker en masse omkring dig. Du kan være god til at sige pyt og komme videre, når der sker en fejl eller du møder modgang. Måske er du er god til at slippe tanker om arbejdet og holde fri, når du har fri. Det er sunde vaner og dem skal du træne stærkere.

Andre mentale vaner vil du gerne udfordre og lave om. Det kan være at forandringer og usikkerhed konstant optager din opmærksomhed og du mest for øje på forhindringerne. Du har det måske med at give op, hvis noget bliver for svært. Måske mangler du ind imellem motivation, har svært ved at komme i gang og oplever at du udskyder opgaver eller beslutninger. Det er mentale vaner, som du måske gerne vil lave om.

Gennem et træningsforløbet bliver du bevidst om dine strategier og vaner, og du træner de vaner, der er sunde for dig.

Gennem min træning og samtaler ved Mette har jeg fået gode redskaber til at få styr på mine tanker og bekymringer. Jeg får hver gang sorteret og finder frem til hvad der er vigtigt for mig lige nu. Jeg har lært at bruge pyt knappen og acceptere det jeg kan, efter jeg har været syg.

Træningen  af min kemohjerne og hjemmeprogrammet  har gjort, at jeg bedre kan fokusere og koncentrere mig  og jeg tør nogle flere ting.

Jeg møder empati og forståelse – jeg tør at vise hvem jeg er.

Birthe 50 år

Sociale og fysiske aspekter af træningen

Træningen foregår individuelt. En stor del af træningen er gennem øvelser at træne  din evne til at være tryg og social og få følelse af at lykkes.

 

Måske har du oplevet, at din krop er blevet langsommere, dårligere til at holde balancen og koordinere dine bevægelser? Eller du skal bruge mere energi på at gøre de samme ting som før. Gennem de fysiske øvelser træner du din balance, koordination og syn, samtidig med at du træner din hjerne.

 

Hjernen udvikler sig mest ved at lære nyt, der for er et vigtigt element i træningen at du udfordrer dig selv og du bliver udfordret. Træningen bygges stille og roligt op, så du får mest muligt ud af dit træningsforløb. Derfor tilpasses øvelser, intensitet og graden er udfordring ud fra hvor du er og hvad du kan.  Derfor kan alle deltage.

 

Træningen er opbygget således, at der skal være et motorisk element, et sensorisk element og et logisk element. Grunden til dette er, at funktionel hjernetræning er opbygget ud fra det princip, at vi som mennesker ikke kun har en hjerne, der er inden i vores hoveder, men at vi har en hjernen der altid er i samspil med ens krop og omverden, for at løse sin fornemmeste opgave – nemlig at understøtte den adfærd, vi ønsker os. Sagt på en anden måde at få os til lykkes og overleve bedst muligt.

Dy er altid velkommen til at kontakte mig her

Send

ACCEPTER DIT INTROVERTE TRÆK

ACCEPTER DIT INTROVERTE TRÆK – prøv ikke at fjerne det At leve som introvert i en ekstrovert verden kan få mange introverte til at føle sig anderledes og forkerte. ” Bare jeg kunne fjerne den del af min personlighed, så vil jeg kunne passe bedre ind på mit arbejde og min familie” sagde en klient den…

Read more

Progressiv muskelafspænding

Progressiv muskelafspænding Progressiv muskelafspænding er en teknik, hvor du skiftevis spænder og slapper af i forskellige muskelgrupper. Hvordan Øvelsen kan enten laves stående, siddende eller liggende Læg dig godt til rette på en måtte/tæppe på gulvet Start med at mærke hvordan højre arm føles Spænd op i hele højre arm inkl. din hånd og skulder…

Read more