Kropsterapi til dig der har /har haft kræft
Overordnet handler kropsterapi om, hvordan du kan lære at mærke din krop og finde ud af, hvordan krop og psyke påvirker hinanden. Gennem kropsterapien får du bedre kontakt til dig selv, får løst op for muskelspændinger, stress og følelsesmæssige blokeringer. Det vil give dig en øget kropsbevidsthed og gøre dig i stand til nemmere at mærke balancen mellem din krop /psyke, og hvornår balancen forskubber sig.
Gennem kropsterapeutisk vurdering, behandling og vejledning kan du lære metoder og værktøjer til:
- At lære at lytte til din krops signaler og hvordan den reagerer, når du fx er træt eller bange.
- At lære at acceptere din krop og dens udseende efter behandling og operationer.
- At mærke dine egne behov og handle på dem.
- At lære at takle tanker og uroen i kroppen og få ro i hoved og krop.
- At sætte grænser både for dig selv og dine omgivelser.
- At lære at stole på din krop igen.
- Hvordan du nemmere kan falde i søvn og sove hele natten.
Hvordan foregår det :
Hvert forløb starter med en grundig samtale om, hvilke udfordringer du har fysiske, som psykiske og hvad der er vigtigt for dig lige nu. Derefter finder vi ud af, hvilke mål der er vigtige for dig og en plan for, hvordan du når dem. Jeg lytter til, hvad du fortæller og stiller undervejs en række spørgsmål Derefter går vi i gang med at arbejde med din krop. Det kan enten foregå hvor du sidder i en stol eller hvor du ligger på min briks.
Vi arbejder for eksempel brug af særlige åndedrætsteknikker , ud -og afspændingsøvelser, visualiseringer, massage eller andre teknikker, der passer til dig og dine udfordringer. Disse teknikker kombineres med samtale undervejs. Kropsterapien og samtalerne kombineres med vejledning i, hvordan kroppen og psyken fungerer og påvirker hinanden, samt introduktion til ud- og afspændings øvelser, som du med fordel kan lave hjemme.
Behandlingen foregår i min klinik i Øksendrup. De tager ofte ml. 1-1½ time.