Depression og kræft

At få kræft påvirker den der bliver syg på alle planer, ikke mindst psykisk. Det er helt naturligt både under og efter dit behandlingsforløb, for kræft, at dine følelser svinger meget fra meget glad til trist og modløs, fra håb og optimisme til nedtrykthed og vrede. Du føler måske, at du har mistet kontrollen over dit eget liv, er magtesløs og er bange for at dø. Det er almindeligt at reagere psykisk på at få en livstruende sygdom. Dit liv og hverdag bliver for en stund revet op med rod og fremtiden virker usikker.

Mange føler sig derfor triste, modløse, bliver hurtigt trætte, har svært ved at tage initiativ, har følelserne siddende uden på tøjet mm. Bliver angste
Det er vigtigt at huske på, at kræft i sig selv ikke giver en depression, men at de naturlige følelsesmæssige reaktioner du har er naturlige. Dog er det vigtigt hvis de varer ved over en længere periode at tale med din læge. Ved kommende kan vurdere, om du har udviklet en depression og i så fald hvilken behandling der vil være bedst for dig.

Der er forskel på hvordan du reagerer naturligt efter at have fået kræft og hvis du har en depression. Forskellen er meget forenklet intensiteten og varigheden af hvor lang tid du oplever følelserne ad gangen. I begge tilfælde kan du opleve nedtrykthed, nedsat energi selvbebrejdelser, ligegyldighed og søvnproblemer. Du kan fx i begge tilfælde opleve svingninger i dit humør. Hvis du har en depression, kan denne følelse være mere tilstede det meste af tiden og du vil have svært ved at få den til at gå væk. Hvis du i stedet oplever at dit humør godt kan svinge, men at du nemt påvirkes positivt ved fx positive behandlingsresultater eller besøg af venner, vil det hyppigst være en naturlig reaktion på den situation du er i lige nu.

Lige gyldigt om du reagerer naturligt på det der sker eller har fået en depression, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt. Dog er det vigtigt hvis de varer ved over en længere periode at tale med din læge. Ved kommende kan vurdere, om du har udviklet en depression og i så fald hvilken behandling der vil være bedst for dig.

 

Symptomerne på depression er:

• Nedtrykthed
• Nedsat lyst og interesse
• Nedsat energi
• Øget tendens til at blive træt.

Andre symptomer kan være

• Nedsat selvtillid eller selvfølelse
• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
• Tanker om død eller selvmord
• Koncentrationsbesvær
• Rastløshed, uro eller hæmning
• Søvnforstyrrelser
• Søvnløshed
• Nedsat appetit eller vægttab

Om man har en depression, afhænger af, hvordan symptomerne er, hvor mange der er, og i hvor lang tid man har haft dem.

 

Årsager til depression i forbindelse med kræft

Det er vigtigt at slå fast, at depression ikke er nogen skyld. Nogle har en større risiko for at få en depression i forbindelse med kræft end andre. Der kan være tale om både en arvelig og en psykologisk sårbarhed. Hvis du tidligere har haft en depression, kan du have en øget risiko for at få en depression, når du får kræft. Det samme gælder, hvis en i din familie har haft en depression.
Hvis man får kræft i en situation, hvor man i forvejen er skrøbelig – ved f.eks. problemer i forhold til omgivelserne, arbejde, økonomi eller dødsfald i familien – vil den psykologiske sårbarhed være større.
Selve kræftsygdommen og behandlingen kan foranledige fysiske ændringer, der kan udvikle sig til en depression over tid. Det kan fx være træthed, smerter og nedsat fysisk formåen.

 

Vær åben og fortæl hvordan du har det efter du har fået kræft

Mange oplever at det kan være svært at sætte ord på hvilke følelser der er på spil og hvordan man har det.
Selvom det er svært, er det alligevel vigtigt at få taget hul på. Måske kan du skrive dine tanker og følelser ned og derudfra snakke med dine nærmeste om dem. En anden vigtig ting er at du skal give dig selv lov til at reagere – også på de negative ting der måske sker undervejs i dit behandlingsforløb. Du behøver ikke være glad, stærk og positiv hele tiden. Hvis du tør vise, hvordan du har det, gir det også dine omgivelser lov til at være kede af det og fortælle hvordan de har det. Det andet kan nemt blive fejlagtigt hensyntagen overfor hinanden.
For nogle er den en god ide at fastholde en struktur på ens hverdag og gøre mange af de samme ting som man plejer. For andre er behovet at gøre noget helt nyt og gribe livet an på en ny måde. Der er ikke noget der er rigtigt og forkert.
For nogle betyder det at få kræft, at de isolerer sig og begynder at føle sig ensom. Derfor kan det være vigtigt er at være sammen med andre og bibeholde nogle af de sociale aktiviteter, du bedst kan lide.

 

 

Sammen finder vi de rigtige redskaber, således at:

• Du får sat ord på dine tanker og følelser og hvordan du håndterer dem på en konstruktiv måde
• Du giver dig selv lov til at reagere på alt det der sker
• Du mærker efter, hvad du kan holde til og får sagt fra uden dårlig samvittighed
• Du får fokus på de ting, der er vigtige for dig lige nu, og hvordan du konstruktivt handler på dem
• Du lærer at økonomisere med din energi, så du bruger den på de ting, der er vigtige for dig
• Du lærer at lytte til din krops signaler, og hvordan den reagerer, når du fx er træt eller bange
• Du lærer at takle tanker og uro i kroppen
• Du sætter grænser både for dig selv og dine omgivelser
• Du lærer at stole på din krop og dens signaler igen