Gir du dig selv lov til tudedage ?
Kender du det at du nogle gange får at vide, at efter du er færdigbehandlet – at dine omgivelser forventer at nu hvor du er rask, så må du være glad, taknemmelig, og positiv. I går snakkede jeg med en kvinde, der havde haft brystkræft. For hende startede kampen først, da behandlingen vat slut og hun var rask. Det var da hverdagen startede igen, at hun følte at hun virkelig skulle bruge alle sine kræfter på at kæmpe for at få det hele til at hænge sammen, både ift. de følerne hun havde efter kræften, familien og arbejde.
Kender du det?
Giv dig selv lov til at reagere.
Jeg er generelt til at man kommer langt med en positiv indstilling til livet og jeg er taknemmelig for jeg i dag er rask, men… der skal være plads til de dage hvor du gir dig selv lov til at være ked af det og sørge over at der er ting, du har mistet efter du blev syg. Det kan være ting du ikke kan lige nu eller venner du ikke længere ser. Måske har du brug for at bare at være sur og vred over at din arm gør ondt og du ikke kan bevæge den uden smerte eller at din krop ikke kan det du gerne vil og det kan være svært at forstå. Giv dig selv lov til at græde eller bande det hele langt væk. Det er lige så vigtigt som at have en plan for, hvordan du fx træner din arm eller hvordan du håndtere dine bekymringer for dit arbejde eller dine børn.
