Hvad sker der i hjernen, når den presses af længerevarende sygdom og stressede situationer?
Hvis du sammenligner de neurale nervebaner i hjernen med et vejnet i en by – med flere hovedveje, mange side og biveje. Når hjernen er i balance, kan de bruge alle disse veje til at få krop, nervesystem, sanser og psyke til at arbejde sammen. Den har med andre ord mange muligheder, når den arbejder. Den har masser af energi til at gøre dette arbejde og til at kompensere for de ” veje”, der ikke fungerer helt, som de skal når hjernen f.eks. pga. længerevarende sygdom kommer i ubalance, sker der mange ting.
Jeg vil dog fremhæve følgende ting, som jeg ofte møder i mit arbejde.
For det første sker der ofte en ændring i den måde du bevæger dig på, de ting du laver og måske hvor social du er. Det betyder, at din hjerne ikke får de samme stimuli igennem længere tid, som den er vant til. Hjernen fungerer således, at hvis der er områder der igennem længere tid ikke bruges, bliver ”vejnettet” i de områder mindre. Den arbejder nemlig ud fra devisen: ” If you don’t use it, your loose it. ”
For det andet har hjernen ofte ikke den samme energi til sit arbejde, den arbejder måske langsommere og kan ikke længere kompensere for de ting der er svært. Det kommer til at bevirke at ting du tidligere har kunne, nu kan blive svære at gøre/udføre.
For det tredje kan det være at du under længerevarende sygdom ændrer din kost og din måde at trække vejret på. Hjernen lever af ilt og sukker. Ofte bliver vores vejrtrækning mere overfladisk (foregår kun i brystkasse), når kroppen er presset. Ligeledes kan det være at medicin, operationer og behandling har gjort, at du ikke orker at spise det du plejer eller du ikke får nok kulhydrater. Dermed får hjernen (og kroppen) ikke den næring, den har brug for, for at kunne arbejde. På den måde bliver den hurtigere træt. Ligeledes ” lukker den nemmere ned for” funktioner, der er i frontallapperne som fx hukommelse, koncentration, opmærksomhed, evne til at planlægge mv.