Hvad er kropterapeutisk yoga på Fyn ?
Kroppen husker.
Jeg tror på, at det fysiske og psykiske hænger uløseligt sammen og at kroppen husker alle de ting vi oplever og erfarer gennem livet – både de gode og de dårlige.
Følelsesmæssige problemer, stress og andre psykiske ubalancer er med til at skabe blokeringer og spændinger i din krop, muskler og bindevæv og skabe uro i dit nervesystem.
De kan over tid sætte sig til fysiske symptomer som spændinger, stivhed, stress, mave/tarmproblemer, angst, søvnproblemer og smerte mv.
At hjælpe kroppen og sindet til igen at finde sin balance og evne til at regulere sig selv, handler ofte om at få ryddet ud og ryddet op i noget af det vi -oftest ubevidst- har gemt væk/fortrængt.
Helt ubevidst gemmer kroppen på de oplevelser – positive og negative, som du oplever igennem livet. De bliver bl.a. lagret i dit bindevæv. Når kroppen føler sig utryg, træt eller stresset, strækker den sig sammen, spænder op, bliver stiv og måske gør ondt.
Og her kropsterapeutiske yoga hjælpe dig
Gennem blide bevægelser, stræk, åndedrætsteknikker og meditation hjælpes kroppen til at løsne op stille og roligt i de områder, der er udfordrer. Du får inspiration til, hvilke følelser og blokeringer, der kan ligge i de ” udsatte områder” forskellige steder i kroppen.
Når du gennem den kropterapeutisk yoga arbejder med sammenhængen mellem kroppens udfordringer og de følelser der kan ligge bag, får du en større forståelse for din krop, dens signaler og behov. Du kan stille og roligt få en bedre fornemmelse af hvorfor f.eks. din lænd gør ondt, dine hofte driller eller dine skuldre spænder op.
Når du møder dig selv med nærvær, ro og omsorg (i stedet for hårdhed, præstation og følelsen af ” tag dig nu sammen”), kan kroppen lettere give slip på gamle spændinger og følelser.
Jeg lægger stor vægt på at yogaen foregår på en rolig og nærværende måde, da jeg veddet er vigtig ift. at få kroppen, nervesystemet og hjernen til at føle sig tryg, spænde af, og give slip.
Hvordan foregår kropsterapeutisk yoga?
Vi starter hver gang med fokus på åndedrættet og en kort meditation, hvor fokusset vendes indad mod kroppen og hvordan den har det i dag. Her kan du måske mærke, hvor din krop føles stiv/stram/har brug for ekstra fokus, nærvær og omsorg
Dernæst arbejdes kroppen igennem med langsomme bevægelser og stræk, for at løsne området og give mulighed for at give slip fx spændinger og følelsesmæssige blokeringer/udfordringer. Du guides i eksempler på følelser, der er knyttet til specifikke kropsdele og åndedrætsteknikker, der kan løsne op eller øge fokusset på området
Timen afsluttes med en længere afspænding, hvor du integrerer de ting der er arbejdet med i løbet af yogaen.
Jeg er ergo- og kropsterapeut og yogalærer, der har mange års erfaring i at arbejde med sammenhængen mellem krop og sind.
Min erfaring er at kroppen kun lukker op og arbejder med de ting du er klar til. Så du skal ikke være utryg ved at ” gamle spøgelser lige pludseligt vælter ud af skabet”
Læs mere om denne yogaform og hold HER