Hvem er jeg nu ?
Jeg modtog for nogle uger siden denne mail fra en tidligere klient, der har senfølger efter kræft. Jeg har fået lov til at videregive den til jer. Måske kan nogle af jer genkende jer selv ?
Hej Mette
Jeg får lige lyst til at skrive til dig, fordi den sidste tid har været svær. Som vi snakkede om, da jeg var hos dig, er det med mit selvbillede og hvem er jeg nu efter mine senfølger en svær proces.
Jeg kan nu ikke arbejde så meget som jeg hidtil har kunne og jeg har valgt at gå ned i tid for at passe på mig selv. Mine senfølger driller og selvom min energi er stabil og har været det i lang tid, men jeg kan ikke det samme mere – ( og jo jeg bliver også ældre).
Ifm med jeg er gået ned i tid og derfor har en del mere fritid har jeg været ked af det. Jeg er ked af jeg ikke kan det samme som før, men mest af alt har tanken om hvem er jeg så, når jeg ikke kan arbejde så meget mere, hvordan ser andre på mig, når jeg siger ” jeg arbejder deltid” – måske at jeg bare skal tage mig sammen og det kan da ikke passe jeg ikke kan mere etc og hvad er egentlig min rolle når jeg ikke arbejder så meget.
Hold nu kæft hvor har meget af min identitet været mit arbejde og når jeg ikke er der så meget mere, hvem er jeg så? Jeg bliver ramt af en sorgfølelse og følelse af ikke at være værdifuld ift samfundet og ift .andre. Jeg føler mig ensom!
Inderste inde ved jeg godt, det er den rigtige beslutning, men det gør ikke tankerne og følelserne lettere. Handler det i virkeligheden mest om hvordan jeg ser mig selv ? At jeg ser mig selv som en taber, der ikke yder nok ? At hvis bare lige jeg tager mig sammen så…… eller andre kan kun lide mig når jeg har gjort xxxx.
Jeg tror både det er en reel bekymring for hvordan andre ser mig, også mit eget billede af mig selv.
At jeg skal lære at se og igen have fokus på det jeg kan, i stedet for det jeg ikke længere kan og finde nye veje til at føle mig værdifuld og skabe et liv uden jeg føler mig ensom. Finde nye definitioner af hvad der er værdifuldt og giver mening for mig at lave.
Jeg kan huske, du sagde engang, at ensomheden ikke altid handler om, om man er sammen med andre, men nogle gange lige så godt kan handle om, at ensomheden i, at der ikke er så mange der forstår min situation, fordi de ikke har prøvet det. Og jeg er værdifuld i kraft af den person jeg er – ikke det jeg gør. Den forsøger jeg at huske mig selv på.
Jeg drømmer nogle mig tilbage til det jeg kunne før da jeg var rask, men glemmer vist ind i mellem at det ikke altid var lige lykkeligt. Det kan nemt blive en idyllisering af livet som en slags flugt fra hverdagen og det der er svært
Der er ny fase, hvor accepten igen skal frem om end det er svært lige nu og det kommer til at tage tid.
Tak fordi du lyttede med. Det hjalp at få ned skrevet ned og ud af systemet.
De bedste hilsner Helle
