Vejen gennem stress

I det følgende kan du kort læse om 3 faser, du kommer igennem i et stressforløb ved mig. Det er meget individuelt, hvor hårdt ramt man er af stress og derfor er hvert forløb er individuelt tilrettelagt ud fra dine ressourcer og udfordringer.

Det er min erfaring, at det der ikke er noget ”quick-fix” at få stress til at forsvinde. Det tager tid og en god portion hårdt arbejde at få det godt igen.

Både din krop, dit nervesystem og dit hoved har brug for tid til ro og restitution, for at du  derefter kan begynde at kunne mærke dig selv og øve dig i at finde balancen i din hverdag. Derefter har du overskud til at lave  de meningsfulde ændringer, der skal til for, at du kan passe godt på dig selv i din hverdag-

 

Vidste du at du ikke behøver have det sådan?

Få hjælp til at finde din balance igen

Fase 1 Restituering

Du skal have ro i dit hoved, krop og nervesystem.

I den første fase er du stresset. Din krop, dit nervesystem og dit hoved er overbelastet og har været det gennem længere tid. Du kan sammenligne det med, at du har løbet et maraton. Din krop kan føles, som om den har influenza, der ikke vil gå væk igen.  Det er derfor meget vigtigt at får tid og ro til at komme dig, så dit nervesystem ikke er i alarmberedskab hele tiden.

Sammen finder vi de for dig rigtige redskaber og øvelser, således at du:

  • Får viden om stress, kost og søvn
  • Stille og roligt får ro på krop og nervesystem
  • Hjælp til at erkende af din situation
  • Finder ud af hvad der er vigtigt lige
  • Håndtere af omgivelserne alt fra den nære familie, kollegaer og dem du møder i Brugsen

 

Efter en lang periode med uro og ubalance i min hverdag, søgte jeg råd og støtte hos Mette til forståelse samt mulig årsagsforklaring heraf. Hos Mette har jeg oplevet en høj grad af empati og indlevelse samt lydhørhed. Hos Mette kan der tales frit om tingene. Samtidig formår Mette at give en konstruktiv og faglig feedback. De kombinerede samtaler og øvelser hos Mette har været effektive, idet de har givet mig den ro og balance, som jeg har eftersøgt samt manglet. Derudover har behandlingerne hos Mette givet mig en større og samlet forståelse af min egen situation,samt medvirket til at udvikle min personlighed.

Charlotte

Fase 2: Finde balancen i hverdagen

Lære at lytte til dig selv og din krops signaler.

I denne fase begynder den akutte stress at blive mindre. Du begynder langsomt at få lidt mere energi og overskud. Der er dog fortsat være dage, hvor du føler, at du bliver slået tilbage og hvor der ikke skal meget til før du hurtigt bliver træt. Det er derfor vigtigt at finde den hårfine balance mellem at gøre lidt men ikke for meget.

Det er meget svært at finde denne balance og holde fast i den, men det er et af de vigtigste redskaber, du kan bruge fremover. Du skal derfor lære at begynde at lytte til dig selv og de signaler din krop sender til dig.

Igen er det ingen quickfix, men øvelser gør mester.

 

Gennem behandling, øvelser og rådgivning finder vi sammen de rigtige redskaber for dig til at:

 

  • Du får viden om stress, påvirkning af hjerne, krop og tanker
  • Du finder frem til, hvad der har udløst din stress og bearbejdning af dette
  • Du holder de pauser, du har brug for
  • Du får en god struktur og balance i din hverdag
  • Du lærer at sige fra og prioritere
  • Du lærer at lytte til din krop og stole på dens signaler
  • Øvelser til træning af ro, hjerne og krop herunder mindfulness

Jeg kan føle mig helt fyldt op, men efter jeg ikke har været ved Mette – komme ud og få snakket, bliver jeg ligesom renset og tømt ud, så jeg er klar igen. Det er dejligt at have et sted, hvor man kan komme og sige alt, hvad man føler og få bekræftet at jeg ikke er den eneste der føler og tænker som jeg gør – at det faktisk er almindeligt efter at have haft stress. For mig er det et fristed i hverdagen.

Trine

Fase 3 Se frem ad

 Lave meningsfulde ændringer i dit liv for at passe på dig selv.

I denne fase er stressen aftaget så meget, at du nu er overskud og energi til at skabe et overblik over, hvor og hvad du skal ændre for at forebygge, at du ikke bliver stresset igen. Mange fortsætter hvor de slap, når energien begynder at komme igen. Jeg skal ikke sige, det er forkert at bruge denne strategi, for nogle virker den. For andre kommer stressen hurtigt tilbage igen.  En del bliver efter en stress periode mere følsomme overfor pressede perioder og har derfor behov for redskaber til at håndtere disse.

Det er min erfaring, at det er godt givet ud at tage sig tiden til at få lavet de små eller store ændringer der skal til, for at du fortsat bevare en god balance i din hverdag og har ro og tid til at lytte til din krop og dig selv.

Gennem samtaler, behandling og vejledning finder vi sammen de rigtige redskaber for dig til at:

 

  • Du finder hvilke værdier der er vigtige for dig og hvad det giver dig energi
  • Du lærer at acceptere dig selv og det du kan
  • Du bevarer en sund balance i hverdagen for dig og din familie
  • Du lærer forsat at lytte til dig selv og handle på din krops signaler
  • Du finder ud af hvilke ændringer skal der laves og hvordan du konkret gør det
  • Du får viden om stress og forebyggelse både på arbejde og i fritiden
  • Du får konkrete øvelser til at bevare roen i pressede situationer

Læs mere om Mette her

Hvert forløb er individuelt

 

Hvert nervesystem, hjerne og psyke er unik – det er sit helt eget fingeraftryk.Derfor er hvert forløb unikt og tager udgangspunkt i dit barn/dig. Det starter altid med en grundig forældre samtale om dit barns og dine ressourcer, udfordringer, motivation og hvad der er vigtigt for dit barn/jer lige nu og på længere sigt.

 

Derefter indeholder et forløb ofte

  • Viden om hvordan hjernen, nervesystem og krop fungerer og hvorfor du/dit barn reagerer som I gør set ud fra et neurologisk og psykologisk vinkel
  • Kropsbehandling fx gennem massage/kropsterapi, hvor fysiske og psykiske spændinger og blokeringer slippes. Derved oplever du/dit barn en afbalancering af kroppen, forøget energi, samt større afslappethed psykisk som fysisk.
  • Undersøgelse og træning af den taktile sans, vestibulære sans, primitive reflekser samt syn og koordinering (hvis der har udfordringer med dette)
  • Evt. udarbejdelse af en sensorisk profil
  • Øvelser og træning til vejrtrækning, afspænding og mindfulness til både forældre og børn(for at skabe ro i nervesystemet, lære at mærke og forstå kroppen signaler)
  • Gennem rådgivning får du /I får konkrete redskaber, der letter din hverdag

Når du vælger at starte i et forløb ved mig, så kræver det at du er  klar til at ændre nogle af dine vaner og investerer tiden i processen. Der er ingen quickfixes. Hvis  du er klar, så glæder jeg mig til meget til at møde med dig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig her