Hvordan fortæller jeg det min familie og venner, at jeg har fået kræft ?
Én ting er, at du selv skal forholde dig til, at du har fået kræft, en anden ting er, hvordan du bedst fortæller det til dine børn, familie, venner og arbejdsplads. Det kan både føles overvældende og som en lettelse på samme tid.
Det findes ingen opskrift på, hvordan du bedst fortæller det. Den kan være meget forskellig alt efter, hvem man selv er, og hvem man skal fortælle det til. Det er helt okay at have brug for noget tid til at overveje og tale om, hvordan det er bedst for dig/jer at gøre det.
Nogle ting, som du/I kan overveje, er:
- Er det dig, der skal fortælle alle det, eller er det bedst, hvis fx din partner fortæller det?
- Hvordan skal det foregå? Personligt face to face, på sms, mail eller via de sociale medier. Er den ene form bedst til nogle og en anden måde bedre til andre? Husk, at det er dig, der er hovedpersonen, og at du ikke skal tænke på de andres behov, men holde fokus på, hvordan det er bedst for dig lige nu.
- Det kan ligeledes være en god ide også at overveje, hvordan du gerne vil have folk kontakter dig bagefter, at de har fået din besked, hvis fx du har sendt en mail/sms. Det er okay at skrive, at de gerne må skrive tilbage, men du først svarer, når du har overskud.
- For dine pårørende er det også nyt og måske skræmmende, at du har fået kræft. Hvis de ikke reagerer, som du lige forventer, så husk at lade være med at misfortolke deres reaktion som manglende interesse eller svigt. De skal oftest bare lige finde ud af, hvilke ben de skal stå på, og hvordan de skal reagere i alt det nye.
- Tag en snak med hinanden om, hvordan det påvirker jer, og hvad I forventer af hinanden lige nu. Husk, hvis det er for svært at tage hul på, så søg hjælp – det kan være venner, sygehuset, Kræftens Bekæmpelse eller ved professionelle.
- Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre, hvordan jeg kan hjælpe jer.
Har du mindreårige børn eller børnebørn?
- Børn kan uanset alder mærke, at du ikke har det godt, og at din måde at reagere på ændrer sig. Derfor er det altid en rigtig god ide at fortælle dem, hvad det er, der sker, og hvordan du har det. Overvej måske inden, hvilke ord du vil bruge. Ofte er det en god ide at gøre det så enkelt og konkret som muligt.
- Dine børn/børnebørn vil højst sandsynligt reagere meget forskelligt – lige fra gråd og raserianfald til at fortælle, at de er bange for, at du dør, eller kommentarer som: ”Det ved jeg, du klarer far – skal vi til skolefest som planlagt?”
- Brug god tid.
- Børn har ofte en masse spørgsmål, som de har brug for at få afklaret løbende. Derfor kan det være en god ide at aftale, at der findes ingen dumme spørgsmål, og de altid er velkommen til at stille dem.
- Du kan måske overveje, hvad du vil fortælle dem, og hvordan du vil svare på svære spørgsmål som fx ”Dør du af kræften?”
- Lad dem være en del at dit forløb, og lad dem se, hvad der sker – også på sygehuset. Det kan aflive mange bekymringer og spekulationer hos dem.
For nogle kan være en god ide at snakke med andre om, hvordan de som kræftsyg takler deres børn/børnebørn. - Du kan søge gode råd på nettet og i forskellige kræftgrupper.
Sammen kan vi finde de for dig rigtige redskaber til
- At finde din rigtige måde at fortælle din børn, familie, venner og arbejdsplads på, at du er syg, hvad skal de vide samt hvem, der skal gøre hvad,
- At finde ud af, hvordan du bedst takler dine børn/børnebørn under dit sygdomsforløb.
- At få sat ord på, hvordan I har det lige nu.
- At få afstemt jeres forventninger til hinanden.
Læs mere om Mette her
Læs mere om Mette her
Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig
Kontakt mig på 28199060 eller på mette@krabek.com