Har du mange bekymringer?
Mange der har haft stress kan bekymrer sig meget – nogle gange for meget. Det kan være om fortiden fx. om hvad der skete i går og hvad man burde have gjort anderledes. Eller om fremtiden; fx hvad der skal ske i morgen, hvad der kan gå galt og hvad man kan gøre for at forhindre det. For mange bekymringer kan give indre uro og fylde meget i hverdagen.
Nogle gange er der grund til bekymringer, men forskningen viser, at 80 % af de bekymringer man har, ALDRIG bliver til noget og ofte er det de samme bekymringer man har i dag som man havde i går. Bekymringer er bare tanker, der kommer og går i vores psykiske univers. Tanker, som vi ikke behøver tro på indholdet af. Men den store udfordring er, at det gør vi ofte og derfor nemt kan være bange, for de bliver til virkelighed.
Kender du ovenstående så læs videre herunder – om redskaber til at takle bekymringerne og få mere psykisk ro.
Redskaber:
Hvornår bekymrer du dig ?
Har du lagt mærke til om der er bestemte tider på dagen, hvor du bekymrer sig mest? Nogle gange kan det være tegn på overstimulering? Ofte er der er tendens til, at du tænker mere negativt og har svære ved at slippe dine bekymringer, når du er træt og overstimuleret.
Derfor kan det ofte hjælpe med at du gir dig selv en pause, få noget at spise, før du finder ud af om bekymringen stadig er aktuel.
Prøv at gå på detektivarbejde efter at se hvornår du bekymrer sig mest og hvad der er, sker forud for disse situationer. Er der er et mønster?
Er bekymringerne realistiske?
Nogle kan få deres bekymringer til at vokse med deres gode fantasi. På omgivelserne kan det næsten se ud som om, at man går i selvsving og har brug for hjælp til at komme tilbage.
Prøv at skrive dine bekymringer ned en for en og dernæst tal om, hvor realistiske de er på en scala fra 1-10 (1= ikke realistisk, 10 = meget realistisk). Dem der ér realistiske, kan du derefter snakke om og finde ud af hvordan de kan takles på en god måde.
Bekymringstid:
For nogle kan det være en god ide, at der en gang om dagen 10-15 min afsættes tid til at snakke om de bekymringer, som du er flydt op af her og nu. Det er ikke meningen at man skal vende alle dagens bekymringer – kun der fylder her og nu. På den måde får du barn sat dagens oplever på plads på en konstruktiv måde uden det skal fylde hele dagen. Jeg anbefaler dog, at dette tidspunkt ikke er lige før sengetid.
Bekymringskrukke/kasse:
En anden teknik kan være, at lave en bekymringskrukke eller kasse, som er en krukke/boks med låg, hvor du nedskriver dine bekymringer og ligger dem i kassen. Mentalt laver du en visualisering, hvor du forestiller sig, at bekymringen er væk fra hovedet, når den er nedskrevet på papiret og ikke kommer tilbage igen.
Efter nogen tid, fx en gang om ugen kan sedlerne tages ud af krukken og man kan derefter stille følgende spørgsmål til hver enkelt:
Er den stadig aktuel?
Er den realistisk?
Er det noget du kan og/eller skal gøre noget ved?
Hvad kan man konkret gøre og hvornår vil du gøre det ?
At skifte spor
Ofte kan det være svært at skrifte spor/slippe fx en bekymring fordi den opleves intens eller ikke er sat på plads. Hvis ens tanker hele tiden kredser om den samme bekymring og man ikke kan slippe, den kan det være en god ide at lave noget helt andet som kan aflede og kan få bekymringen på afstand.
Rigtig god fornøjelse
Mette
