Den første tid

I den første tid efter man har fået diagnosen kræft, kan det hele føles uvirkeligt. Som om det ikke er én selv, der er blevet syg, men en anden. Det tager tid stille og roligt at finde ud af, hvad det at få kræft netop kommer til at betyde for dig og dine nærmeste. Der er ikke to forløb, der en ens. Vi reagerer alle forskelligt. I takt med at du får en plan for din behandling, og at den går i gang, falder der for de flestes vedkommende lidt mere ro på forløbet. Stile og roligt finder du ud af, at det er dig , som det hele handler om og forholde dig til alt det, der sker.

Et spørgsmål, du måske allerede har stillet dig selv, er; ”hvorfor får jeg kræft? Hvad har jeg gjort forkert?”
I de flestes tilfælde findes der ikke en specifik forklaring. Derfor kan det være en god ide langsomt at begynde at acceptere, at der nok ikke findes én årsag. Til gengæld er en masse, som du selv kan gøre for at påvirke dit forløb positivt.

Lige efter du har fået diagnosen kræft, har du måske svært ved at genkende dig selv og den måde, du reagerer på. Måske plejer du at være tålmodig, men lige nu er din lunte meget kort, du bliver hurtig hidsig og skælder mere ud. Eller måske skal der kun en lille afvisning fra dit barn eller partner til, før du bliver ked af det og føler, at dine følelser sidder uden på tøjet. Det er helt normalt og naturligt i den situation, du er i nu. Det kan være en god ide at få snakket om det i familien – både med din partner og børn, hvad enten de er store eller små. Det er jo ikke kun dig, men jer alle sammen, der er meget påvirket af situationen, og som reagerer anderledes, end før du blev syg.