Når hjernen f.eks. pga. længerevarende sygdom kommer i ubalance, sker der mange ting. Jeg vil dog fremhæve følgende ting, som jeg ofte møder i mit arbejde.
For det første sker der ofte en ændring i den måde du bevæger dig på, de ting du laver og måske hvor social du er. Det betyder, at din hjerne ikke får de samme stimuli igennem længere tid, som den er vant til. Hjernen fungerer således, at hvis der er områder der igennem længere tid ikke bruges, bliver ”vejnettet” i de områder mindre. Den arbejder nemlig ud fra devisen: ” If you don’t use it, your loose it. ”
For det andet er bliver hjernen ofte dårligere til at sortere alle de indtryk den modtager fra kroppen og omverdenen. Soteringen sker i hjernestammen. Hjernen modtager milioner af indtryk hvert sekund, der skal sorters ned til 25 meningsfulde indtryk, der sendes videre til stor hjernen. Under længerevarende sygdom bliver soteringen ofte dårligere og hjernen bombarderes med indtryk. Derved bliver det ekstra ør og træt.
For det tredje har hjernen ofte ikke den samme energi til sit arbejde, den arbejder måske langsommere og kan ikke længere kompensere for de ting der er svært. Det kommer til at bevirke at ting du tidligere har kunne, nu kan blive svære at gøre/udføre.
For det fjerde kommer din krop og hjerne hurtigere i alarmberedskab og du bliver presset og stresset over ting, du måske ikke reagerede på, før du blev syg. Derudover kan de være svære få ro på hjerne nog krop igen.
For det femte kan det være at du under længerevarende sygdom ændrer din kost og din måde at trække vejret på. Hjernen lever af ilt og sukker. Ofte bliver vores vejrtrækning mere overfladisk (foregår kun i brystkasse), når kroppen er presset. Ligeledes kan det være at medicin, operationer og behandling har gjort, at du ikke orker at spise det du plejer eller du ikke får nok kulhydrater. Dermed får hjernen (og kroppen) ikke den næring, den har brug for, for at kunne arbejde. På den måde bliver den hurtigere træt. Ligeledes ” lukker den nemmere ned for” funktioner, der er i frontallapperne som fx hukommelse, koncentration, opmærksomhed, evne til at planlægge mv.