Hvad sker der i hjernen under sygdom

Når hjernen f.eks. pga. længerevarende sygdom kommer i ubalance, sker der mange ting. Jeg vil dog fremhæve følgende ting, som jeg ofte møder i mit arbejde.

For det første sker der ofte en ændring i den måde du bevæger dig på, de ting du laver og måske hvor social du er. Det betyder, at din hjerne ikke får de samme stimuli igennem længere tid, som den er vant til. Hjernen fungerer således, at hvis der er områder der igennem længere tid ikke bruges, bliver ”vejnettet” i de områder mindre. Den arbejder nemlig ud fra devisen: ” If you don’t use it, your loose it. ”

For det andet er bliver hjernen ofte dårligere til at sortere alle de indtryk den modtager fra kroppen og omverdenen. Soteringen sker i hjernestammen. Hjernen modtager milioner af indtryk hvert sekund, der skal sorters ned til 25 meningsfulde indtryk, der sendes videre til stor hjernen. Under længerevarende sygdom bliver soteringen ofte dårligere og hjernen bombarderes med indtryk. Derved bliver det ekstra ør og træt.

For det tredje har hjernen ofte ikke den samme energi til sit arbejde, den arbejder måske langsommere og kan ikke længere kompensere for de ting der er svært. Det kommer til at bevirke at ting du tidligere har kunne, nu kan blive svære at gøre/udføre.

For det fjerde kommer din krop og hjerne hurtigere i alarmberedskab og du bliver presset og stresset over ting, du måske ikke reagerede på, før du blev syg. Derudover kan de være svære  få ro på hjerne nog krop igen.

For det femte kan det være at du under længerevarende sygdom ændrer din kost og din måde at trække vejret på. Hjernen lever af ilt og sukker. Ofte bliver vores vejrtrækning mere overfladisk (foregår kun i brystkasse), når kroppen er presset. Ligeledes kan det være at medicin, operationer og behandling har gjort, at du ikke orker at spise det du plejer eller du ikke får nok kulhydrater. Dermed får hjernen (og kroppen) ikke den næring, den har brug for, for at kunne arbejde. På den måde bliver den hurtigere træt. Ligeledes ” lukker den nemmere ned for” funktioner, der er i frontallapperne som fx hukommelse, koncentration, opmærksomhed, evne til at planlægge mv.

De fundamentale ting
For at hjernen får ilt nok til at træne og udvikle sig, er det vigtigt at du øver dig i at trække vejret helt ned i maven. På den måde sker der en større iltning af blodet og din hjerne får mere ” mad”. Samtidig sker der også en påvirkning af den del af dit nervesystem, det parasympatiske, som får din krop og sind til at slappe mere af. Ligeledes er din kost vigtigt, så du får nok mad af den rigtige slags til at din hjerne og krop kan restituere og trænes. Derudover er det vigtigt, at du får den søvn og hvile du har brug for. Disse 3 ting er med til at skabe et godt og nødvendigt fundament for at du kan at træne din hjerne.

Mestringsstrategier – hvordan håndterer du de udfordringer du møde?
Det handler jo ikke kun om krop og hjerne, men også hvordan du har det psykisk og hvilke strategier du har til at håndtere de udfordringer, du møder i dit liv. For rigtig mange af os er det strategier, som vi bruger ubevidst uden at tænke over det. Det er rigtigt smart i forhold til de gode måder, vi håndterer ting på, men knap så konstruktivt med de mere negative.
Når du udfordres af sygdom som f.eks. kræft eller stress bliver både din krop og psyke meget stresset og presset. Din krop går måske hurtigere i alarmberedskab end tidligere og du har ikke den samme energi. For en del af de personer jeg taler med, betyder det at det bliver svære at bruge de positive strategier og de negative kan komme til at fylde mere – eller man bliver mere opmærksom på dem.
Nogle gange skal dine strategier ændres, andre gange skal der ske små justeringer for at du finder din balance i den måde du håndterer de ting, du møder.
Derfor indeholder træningen ligeledes samtaler om netop dine mestringsstrategier og hvordan du kan ændre dem, der hindrer dig i at gøre det der er godt for dig, lige der hvor du er lige nu.

Sagt med andre ord:

Hvis du tænker på din hjerne som en satellit og dine sanser og psyke som små GPS’er, der sender beskeder op til hjernen, som den derefter handler ud fra ved at sende beskeder retur til sanser, krop og psyke via nervesystemet. Længerevarende sygdom som fx stress og kræft vil medføre, at dine GPSér har fået dårligt signaforbindelse og derfor ikke kan sender rigtige og klare signaler til hjernen. Det betyder den ikke får den rigtige information, den har brug for til at handle konstruktivt – Hjernen kan derfor heller ikke kan sende de rigtige beskeder tilbage til krop og psyke om, hvad de skal gøre.
Derfor går hjernetræningen meget forenklet ud på at sørge for at dine GPSér igen kan sende klare og rigtige signaler tilbage til satellitten og kommunikationen mellem dem forbedres. Det vil sige at forbedre dit mentale, fysiske og kognitive fundament.

Derfor kan din træning indeholde følgende elementer, både på hold og individuelt:

• Viden om hvordan hjernen og krop fungerer og hvorfor du reagerer som du gør ud fra et neurologisk og psykologisk vinkel
• Øvelser der træner hjernes evne til sortering
• Øvelser der træner din opmærksomhed, fokus og koncentration
• Øvelser til vejrtrækning og afspænding (for at skabe ro i nervesystemet og give ilt til Hjernen)
• Træning af dit vestibulære system, balance og syn
• Øvelser til at øge din kropsbevidsthed og bedre din koordination
• Inspiration og vejledning i hvordan du bedst kommer videre og få nye måde at gøre tingene på
• Indsigt i og inspiration til at arbejde med dine mestringsstrategier