Morgenstræk – yin yoga nær Nyborg er for dig,

der ønsker at

  • Komme fra hovedet ned i kroppen og mærke den
  • Få mere fokus på din krops behov og mærke dens grænser
  • Mindske af med dit tankemylder
  • Få mere ro i krop og hoved
  • Få større tro på dig selv
  • Løsne op for spændinger og blokeringer i din krop på en nærværende måde gennem blide bevægelser og stræk.
  • Få en større forståelse for din krops signaler og de bagvedliggende følelser

Kom og være med på et lille hold (4-6) i et uformelt fællesskab, hvor alle kommer, som de er.

For mig er det er en god undervisning hvor der bliver skabt rum til at være i ro med sig selv og give plads til selv at arbejde med det, der fylder i ens krop/bevidsthed. Mine spændinger (fysiske og følelsesmæssige) i kroppen løsnes undervejs og jeg går glad og afstresset hjem med nye indsigter hver gang. Betina. 

Hvad er yin yoga ?

Yin-yoga er en langsom og meditativform for yoga, hvor man bruger liggende og siddende stillinger, som typisk holdes i 3-4 minutter. Kroppen tilvænnes langsomt til de lange stræk.

Til forskel fra de andre yogaformer, der har fokus på styrkelse af musklerne, arbejdes i yin-yogaen med at give slip i musklerne og arbejde med kroppens bindevæv, sener og led.

Yin yoga forgår i siddende og liggende stillinger, hvor kroppen er understøttet af  puder og tæpper, så den kan give efter i de blide stræk, der stille og roligt åbner kroppens bindevæv og energibaner.

Yin-yogaen bygger på den kinesiske medicin.

Jeg synes rigtig godt om kropsterapeutisk yoga især at der er lidt mere gang i øvelserne. Jeg føler kroppen og hovedet bliver fysisk træt på en god måde. Den lange udstrækning er godt for ømme punkter. 

Jeg har oplevet flere gange at jeg er mødt med ømhed/spændinger forskellige steder  fx i lænd, hofte, balder og efter en gang træning er det væk. 

 Anita

Principper i Yin-yoga:

Blide passive strækning: Yin-yoga handler om at slappe af i stillingerne og lade tyngdekraften gøre arbejdet. Målet er at nå dybere væv som sener, ledbånd og bindevæv.

Længere varighed: Ved at holde stillingerne længere tid strækkes bindevævet blidt, hvilket kan øge fleksibiliteten og forbedre ledbevægeligheden

Mindfulness og meditation: Yin-yoga er også en meditativ praksis, hvor man opfordres til at fokusere på åndedrættet og blive opmærksom på kroppens fornemmelser og tanker

Jeg har deltaget på Mettes hold mange gange og hvilken fornøjelse. Mette er med sit rolige væsen og stille facon med til at gøre oplevelsen til en stund med selvforkælelse og velbehag.
Man kan deltage på trods af skader og skavanker og der er både plads og hjerterum for alle
Giver mine største anbefalinger til Mette. Heidi

Hvordan foregår morgen stræk – yin yoga?

Dyrk yoga i rolige lyse lokaler nær Nyborg

Vi starter undervisningen med at bevæge kroppen igennemmed  blide øvelser med fokus på at få ro på krop og hoved og komme tilstede i kroppen.  Øvelserne er en kombination af langsomme bevægelser og åndedræt.

Derefter går vi over i yin-yoga, hvor din krop stille strækkes igennem i blide stræk (i liggende og siddende stillinger) , som typisk holdes i 3-4 minutter. Kroppen tilvænnes langsomt til de lange stræk.

Fokusset er ikke at styrke kroppens muskler, men at hjælpe dig med at komme ned i kroppen, mærke den, spænde og slappe af.

Øvelserne er inspireret af primært yin-yoga,, men også fysioflow, restorativ træning og mindfulness

Yoga, der skaber ro på krop, sind og nervesystem og nedsænker stressniveuet

Du lærer gennem øvelserne at blive opmærksom på din krops behov og grænser og ikke overskride dem – du møder din krop hvor den er lige nu – uden at kunne gøre noget forkert.

 

Kodeordene er 

  • Ro
  • Tryghed
  • Nærvær
  • Selvomsorg
Restorativ yoga giver mig styr på mit nervesystem, afspænder min krop og hjælper mig med at slippe mine spændinger. Jeg kan sagtens være urolig og rastløs inden en yogaundervisning, men gennem først de langsomme bevægelser og derefter at ligge i yogastillingerne gør jeg giver slip og får ro på i hele kroppen – også mit hoved. Pia

Hold

Hold starter i uge 4

Torsdag d. 23/1 kl 6.45-7.45

Antal gange : 5 ( ferie i uge 7)

Pris : Fysisk fremmøde : 500 kr

Praktiske oplysninger

Deltager antal : Det er et lille hold max 7-8 deltagere med god tid til den enkelte.

Sted : Anhof alle 18, 5853 Ørbæk

Underviser : Ergoterapeut, yogalærer og mindfulnessinstruktør Mette Krabek

Du kan se flere billeder af yogalokalet og omgivelserne  HER

Har du fået svar på de ting du måske er i tvivl om ?

Måske har du brug for at få svar på nogle  spørgsmål inden du tilmelder dig et af holden. Så kig  her nedenunder og og se om det er nogle af dem du har ?

Hvor store er holdene

Det er små hold på max 6-7 personer. Det betyder der er god tid til dig og til at øvelserne kan tilpasses din krop og den måde det er godt for dig at bevæge dig på. Stemningen på holdene er tryg

Det lille hold gør også, at der er plads rundt om din måtte, at du ikke støder ind i de andre og du ikke har følelsen af at ligge som sild i en tønde.

Hvem deltager

På holdene kommer der deltagere i alle aldre, størrelser og med meget forskellige udfordringer. Fælles for alle er at de har lyst til at bevæge sig på en nænsom måde.

Hvad skal jeg kunne for at deltage på holdene

Det korte svar er, at du bare skal have lyst til at være med. Dog er det en fordel at du kan stå op i længere tid (du har også mulighed for at side på en stol til nogle af øvelserne) og holde ud at ligge på gulvet, mens afspændingen foregår (20-25 min). Nogle ligger på en ekstra tyk madras. Det er puder og tæpper, som du kan bruge til fx at ligge under knæ eller under dit hoved.

Hvad jeg have på

Hos mig er der ikke en bestemt dresscode. Du kommer som du er. Det er en fordel at have løst tøj på du kan bevæge dig i. Mange af øvelserne kan laves i bare tær eller på strømpesokker. Du er velkommen til at have indendørssko på.

Hvad hvis jeg ikke kan nogle af øvelserne?

Her er ingen tvang og du skal ikke være autoritetstro og gøre alt hvad læren siger

Jeg gør meget ud af at fortælle, at hvis der er øvelser og stræk , som din krop ikke kan lide eller ikke kan være så lang tid i, så skal du stoppe øvelsen eller gøre den blidere/ mildere. En del af træningen handler nemlig om at lære at mærke din krop og dens grænser og respekter dem. At du ikke bare knokler på , som du måske plejer.

Får jeg mere ondt af øvelserne ?

Da nogle af øvelserne er bevægelser du ikke plejer at lave, kan du godt blive øm dagen efter yoagen og et par dage efter styrk og stræk / fysioflow. Men det skal gerne være den gode ømhed. Hvis du måske får ondt/mere ondt at øvelserne skal du fortælle mig det, så vi sammen kan finde ud af hvordan du bedst laver den, så du ikke får ondt. Ofte er det små justeringer, der skal til.

Er jeg tvunget til at snakke ?

Det korte svar er nej, der er ingen ”snakke-tvang”. Du kan komme lige før vi starter og gå lige bagefter, hvis du har lyst til det.

Jeg er altid i lokalet 15 min før undervisningen starter og dér er du velkommen til at komme og snakke med mig eller andre deltagere på holdet. På yogaholdet, hvor vi slutter med en længere afspænding, beder jeg altid om, at dem der gerne vil gå uden at snakke har mulighed for det, inden snakken begynder.  Under yogatræningen snakker vi oftest ikke, da det handler om at mærke kroppen og komme ned i gear eller have fokus på det vi laver.

Kan jeg betale i rater?

Du kan betale i 2-3 rater, hvis du tilmelder dig med kort eller vi aftaler det. Betalingerne skal ske indenfor den periode holdet foregår i

Hvad hvis jeg ikke kan komme en af gangene?

Hvis du ikke kan komme en af gangene, er du velkommen til at komme på et af mine andre hold, hvis der er plads. Du skal bare kontakte mig vis sms/ mail og høre om der er plads. Hvis dette ikke er tilfældet kan du deltage på mine workshop i restorativ træning og yoga; Stille søndag og fredelig fredag uden merbetaling.

Hvorfor skal du have mit CPR- nummer ved tilmelding?

Jeg er autoriseret ergoterapeut og arbejder derfor under sundhedsloven. Derfor har jeg journalpligt for alle der kommer i min klinik. Det betyder derfor, at ifølge lovgivningen jeg skal have dit cpr-nummer.

Jeg opbevarer selvfølgelig dine oplysninger fortroligt og føler lovgivningen på området. Du kan til en hver tid se dine oplysninger.

Kan jeg komme op ad trappen?

Kan jeg komme op ad trappen

Lokalet ligger på 1. sal i mit stuehus. Der er trappe en bred trappe med brede trin og gelænder i hver side. Der er flere på holdene og i klinikken, der har problemer med gangen, som sagtens kan komme. Jeg hjælper dig gerne, hvis du kommer i god tid.

Du kan læse mere om Mette her

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 19 90 60 eller skrive en sikker mail til mig . Du skal bare trykke på den grønne knap.