Kropterapeutisk yoga er for dig, der ønsker at

  • Komme fra hovedet ned i kroppen og mærke den
  • Få en større forståelse for din krops signaler og de bagvedliggende følelser
  • Få mere ro i krop og hoved
  • Få større tillid til og tro på din krop og dig selv
  • Løsne op for spændinger og blokeringer i din krop på en nærværende måde
  • Få øvelser du kan bruge i din hverdag

For mig er det er en god undervisning hvor der bliver skabt rum til at være i ro med sig selv og give plads til selv at arbejde med det, der fylder i ens krop/bevidsthed. Mine spændinger (fysiske og følelsesmæssige) i kroppen løsnes undervejs og jeg går glad og afstresset hjem med nye indsigter hver gang. Betina. 

Kom og være med på et lille hold (4-6) i et uformelt fællesskab, hvor alle kommer, som de er.

 

Formålet med kropsterapeutisk yoga er at møde dig selv som du er, langsomt få løsnet op for de spændinger du har i kroppen på en blid og nænsom måde gennem bevægelse og stræk og få indsigt i de evt. bagvedliggende følelser, der kan være en årsag spændingerne.

 

Timen foregår i stilhed- udover mine guidninger i tryghed og nærvær.

Jeg synes rigtig godt om kropsterapeutisk yoga især at der er lidt mere gang i øvelserne. Jeg føler kroppen og hovedet bliver fysisk træt på en god måde. Den lange udstrækning er godt for ømme punkter. 

Jeg har oplevet flere gange at jeg er mødt med ømhed/spændinger forskellige steder  fx i lænd, hofte, balder og efter en gang træning er det væk. 

 Anita

Hvad er kropterapeutisk yoga?

Kroppen husker.

Jeg tror på, at det fysiske og psykiske hænger uløseligt sammen og at kroppen husker alle de ting vi oplever og erfarer gennem livet – både de gode og de dårlige.

Følelsesmæssige problemer, stress og andre psykiske ubalancer er med til at skabe blokeringer og spændinger i din krop, muskler og bindevæv og skabe uro i dit nervesystem.

De kan over tid sætte sig til fysiske symptomer som spændinger, stivhed, stress, mave/tarmproblemer, angst, søvnproblemer og smerte mv.

At hjælpe kroppen og sindet til igen at finde sin balance og evne til at regulere sig selv, handler ofte om at få ryddet ud og ryddet op i noget af det vi -oftest ubevidst- har gemt væk/fortrængt.

Helt ubevidst gemmer kroppen på de oplevelser – positive og negative, som du oplever igennem livet. De bliver bl.a. lagret i dit bindevæv.  Når kroppen føler sig utryg, træt eller stresset, strækker den sig sammen, spænder op, bliver stiv og måske gør ondt.

 Jeg har deltaget på Mettes hold mange gange og hvilken fornøjelse.
Mette er med sit rolige væsen og stille facon med til at gøre oplevelsen til en stund med selvforkælelse og velbehag.Man kan deltage på trods af skader og skavanker og der er både plads og hjerterum for alle. Giver mine største anbefalinger til Mette. Heidi

Og her kropsterapeutiske yoga hjælpe dig 

Gennem blide bevægelser, stræk, åndedrætsteknikker og meditation hjælpes kroppen til at løsne op stille og roligt i de områder, der er udfordrer. Du får inspiration til, hvilke følelser og blokeringer, der kan ligge i de ” udsatte områder” forskellige steder i kroppen.

Når du gennem den kropterapeutisk yoga arbejder med sammenhængen mellem kroppens udfordringer og de følelser der kan ligge bag, får du en større forståelse for din krop, dens signaler og behov. Du kan stille og roligt få en bedre fornemmelse af hvorfor f.eks. din lænd gør ondt, dine hofte driller eller dine skuldre spænder op.

Når du møder dig selv med nærvær, ro og omsorg (i stedet for hårdhed, præstation og følelsen af ” tag dig nu sammen”), kan kroppen lettere give slip på gamle spændinger og følelser.

Jeg lægger stor vægt på at yogaen foregår på en rolig og nærværende måde, da jeg veddet er vigtig ift. at få kroppen, nervesystemet og hjernen til at føle sig tryg, spænde af, og give slip.

Kropterapeutisk yoga giver mig fokus på min krop og de spændinger jeg har.  Jeg får ideer til hvilke årsager, der kan ligge bag mine udfordringer. Det giver mig en større forståelse for mig selv og hvorfor min krop reagerer, som den gør. Det giver mig hjælper mig med at slippe mine spændinger, smerter og giver mig en stor indre ro. At ligge i yogastillingerne og afspændingen til sidst gør jeg giver helt slip og får ro på i hele kroppen – også mit hoved.  Ulla

Hvordan foregår kropsterapeutisk yoga?

Vi starter hver gang med fokus på åndedrættet og en kort meditation, hvor fokusset vendes indad mod kroppen og hvordan den har det i dag. Her kan du måske mærke, hvor din krop føles stiv/stram/har brug for ekstra fokus, nærvær og omsorg

Dernæst arbejdes kroppen igennem med langsomme bevægelser og stræk, for at løsne området og give mulighed for at give slip fx spændinger og følelsesmæssige blokeringer/udfordringer.  Du guides i eksempler på følelser, der er knyttet til specifikke kropsdele og åndedrætsteknikker, der kan løsne op eller øge fokusset på området

Timen afsluttes med en længere afspænding, hvor du integrerer de ting der er arbejdet med i løbet af yogaen.

Jeg er ergo- og kropsterapeut og yogalærer, der har mange års erfaring i at arbejde med sammenhængen mellem krop og sind.

Min erfaring er at kroppen kun lukker op og arbejder med de ting du er klar til. Så du skal ikke være utryg ved at ” gamle spøgelser lige pludseligt vælter ud af skabet”

Yoga, der skaber ro i krop, sind og nervesystem 

Du lærer gennem øvelserne at blive opmærksom på din krops behov og grænser og ikke at overskride dem – du møder din krop hvor den er lige nu – uden at kunne gøre noget forkert.

Kodeordene er 

  • Ro
  • Tryghed
  • Nærvær
  • Selvomsorg

Det får du ud af kropterapeutisk yoga:

  • Ro i krop og hoved
  • Slippe spændinger og smerter
  • Bedre til at mærke og være tilstede i ens krop
  • Større forståelse for min krops signaler
  • Indsigt i hvordan kroppen og psyken påvirker hinanden – også udenfor yogalokalet
  • Bedre til at mærke mine grænser og sige fra på en god måde for mig
  • Et pusterum med fokus på for mig selv
  • Selvomsorg
  • Større fokus på hvad min krop kan
  • Øvelser og redskaber jeg kan bruge i min hverdag

PRØVETIME – kom og se om det er noget for dig

Hvis du har lyst til at komme og afprøve hvad kropterapeutisk yoga er på egen krop, så der er mulighed for at få en gratis prøvetime

                             ONSDAG D. 15/1 KL. 11.30-12.45

 

Du vil kunne stille spørgsmål til Mette vedr. yogaen efterfølgende. m

 

Praktiske oplysninger

Deltager antal : Det er et lille hold max 6 deltagere med god tid til den enkelte.

Sted : Anhof alle 18, 5853 Ørbæk

Underviser : Ergoterapeut, kropsterapeut og yogalærer Mette Krabek

Du kan læse mere om Mette her

Holdoversigt efterår 2024

Hold starter i uge 4

Mandag d. 20/1  kl. 17.15-18.30

Onsdag d. 22/1 kl. 11.15-12.30

Antal gange: 10-11 gange

Pris: 1100- 1210 kr.

Mulighed for at betale i 2-3 rater

Du kan se flere billeder af yogalokalet og omgivelserne  HER

Du kan læse mere om Mette her

Kombinationen af kropterapeutisk yoga og individuel kropsterapi

Ønsker du at kombinere den kropterapeutiske yoga med individuelle  sessioner for at arbejde mere i dybden med din krop, så kan du gøre det på følgende: 

Forløb i yoga;  1210 kr

2 individuelle sessioner ved Mette – pris 550 pr. 6o min.  ( normal pris 675 kr. )

Samlet pris :  2310 kr.

Sessionerne skal afholdes indenfor de unger yogaundervisningen foregår, med mindre andet er personligt aftalt med mig. Du kan altid købe flere end to, dog er prisen 675 kr.

Mulighed for at betale i 2- 4 rater.

Du er velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere.

Har du fået svar på de ting du måske er i tvivl om ?

Måske har du brug for at få svar på nogle  spørgsmål inden du tilmelder dig et af holden. Så kig  her nedenunder og og se om det er nogle af dem du har ?

Hvor store er holdene

Det er små hold på max 6-7 personer. Det betyder der er god tid til dig og til at øvelserne kan tilpasses din krop og den måde det er godt for dig at bevæge dig på. Stemningen på holdene er tryg

Det lille hold gør også, at der er plads rundt om din måtte, at du ikke støder ind i de andre og du ikke har følelsen af at ligge som sild i en tønde.

Hvem deltager

På holdene kommer der deltagere i alle aldre, størrelser og med meget forskellige udfordringer. Fælles for alle er at de har lyst til at bevæge sig på en nænsom måde.

Hvad skal jeg kunne for at deltage på holdene

Det korte svar er, at du bare skal have lyst til at være med. Dog er det en fordel at du kan stå op i længere tid (du har også mulighed for at side på en stol til nogle af øvelserne) og holde ud at ligge på gulvet, mens afspændingen foregår (20-25 min). Nogle ligger på en ekstra tyk madras. Det er puder og tæpper, som du kan bruge til fx at ligge under knæ eller under dit hoved.

Hvad jeg have på

Hos mig er der ikke en bestemt dresscode. Du kommer som du er. Det er en fordel at have løst tøj på du kan bevæge dig i. Mange af øvelserne kan laves i bare tær eller på strømpesokker. Du er velkommen til at have indendørssko på.

Hvad hvis jeg ikke kan nogle af øvelserne?

Her er ingen tvang og du skal ikke være autoritetstro og gøre alt hvad læren siger

Jeg gør meget ud af at fortælle, at hvis der er øvelser og stræk , som din krop ikke kan lide eller ikke kan være så lang tid i, så skal du stoppe øvelsen eller gøre den blidere/ mildere. En del af træningen handler nemlig om at lære at mærke din krop og dens grænser og respekter dem. At du ikke bare knokler på , som du måske plejer.

Får jeg mere ondt af øvelserne ?

Da nogle af øvelserne er bevægelser du ikke plejer at lave, kan du godt blive øm dagen efter yoagen og et par dage efter styrk og stræk / fysioflow. Men det skal gerne være den gode ømhed. Hvis du måske får ondt/mere ondt at øvelserne skal du fortælle mig det, så vi sammen kan finde ud af hvordan du bedst laver den, så du ikke får ondt. Ofte er det små justeringer, der skal til.

Er jeg tvunget til at snakke ?

Det korte svar er nej, der er ingen ”snakke-tvang”. Du kan komme lige før vi starter og gå lige bagefter, hvis du har lyst til det.

Jeg er altid i lokalet 15 min før undervisningen starter og dér er du velkommen til at komme og snakke med mig eller andre deltagere på holdet. På yogaholdet, hvor vi slutter med en længere afspænding, beder jeg altid om, at dem der gerne vil gå uden at snakke har mulighed for det, inden snakken begynder.  Under yogatræningen snakker vi oftest ikke, da det handler om at mærke kroppen og komme ned i gear eller have fokus på det vi laver.

Kan jeg betale i rater?

Du kan betale i 2-3 rater, hvis du tilmelder dig med kort eller vi aftaler det. Betalingerne skal ske indenfor den periode holdet foregår i

Hvad hvis jeg ikke kan komme en af gangene?

Hvis du ikke kan komme en af gangene, er du velkommen til at komme på et af mine andre hold, hvis der er plads. Du skal bare kontakte mig vis sms/ mail og høre om der er plads. Hvis dette ikke er tilfældet kan du deltage på mine workshop i restorativ træning og yoga; Stille søndag og fredelig fredag uden merbetaling.

Hvorfor skal du have mit CPR- nummer ved tilmelding?

Jeg er autoriseret ergoterapeut og arbejder derfor under sundhedsloven. Derfor har jeg journalpligt for alle der kommer i min klinik. Det betyder derfor, at ifølge lovgivningen jeg skal have dit cpr-nummer.

Jeg opbevarer selvfølgelig dine oplysninger fortroligt og føler lovgivningen på området. Du kan til en hver tid se dine oplysninger.

Kan jeg komme op ad trappen?

Kan jeg komme op ad trappen

Lokalet ligger på 1. sal i mit stuehus. Der er trappe en bred trappe med brede trin og gelænder i hver side. Der er flere på holdene og i klinikken, der har problemer med gangen, som sagtens kan komme. Jeg hjælper dig gerne, hvis du kommer i god tid.

Du kan læse mere om Mette her

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 19 90 60 eller skrive en sikker mail til mig . Du skal bare trykke på den grønne knap.