Gennem hjernetræningen kan du styrke din hjerne, krop og sind igen på følgende områder:
Mere ro i krop og hoved: Gennem øvelserne vil du opleve at dit tankemylder bliver mindre, du får mere ro i hovedet og i kroppen. Du lærer, hvordan du selv kan skabe roen i din hverdag.
Bedre koncentration og fokus: Stille og roligt udfordres din hjerne gennem øvelserne til at bliver skarpere til at fastholde koncentrationen i længere tid og du vil nemmere kunne vælge hvor dit fokus er.
Bedre hukommelse og overblik: Gennem træningen styrker du din koncentration og opmærksomhed og træner din evne til at huske og bevare overblikket i længere tid. Du finder dine egne strategier til, hvordan du nemmest kan huske og have et overblik over de ting du skal.
Bedre til at have flere bolde i luften på én gang: I takt med din koncentration og opmærksomhed bliver bedre, træner du gennem øvelserne at kunne skifte fokus mellem forskellige øvelser og have fokus på flere ting ad gangen.
Mærke din krop bedre: Du bliver bedre til at mærke din krop, dens behov og grænser. Du får en bedre kropsbevidsthed, så du undgår at overbelaste dig selv. Du bliver bedre langsomt til at acceptere dine egne grænser og sige fra uden alt for meget dårlig samvittighed.
Mere positivt syn på din krop og dig selv: Du vil opleve, at du gennem træningen får et større positivt fokus på, hvad du, din krop & hjerne kan og større tro på dig selv.
Bedre balance og koordination: Igennem øvelserne træner du både dine hjernemæssige udfordringer, men du forbedrer også din koordination, din balance og dit syn. Alt sammen vigtige ting som gør at din hjerne har nemmere ved at bruge sin energi mere hensigtsmæssigt.
Mere tryghed: Når din hjerne nemt bliver presset, kan dit nervesystem stresse og gøre dig utryg. Måske er du også ekstra opmærksom på kroppens signaler lige nu, i frygten for at blive syg igen/få det skidt. Gennem træningen får du viden om, hvordan det er normalt at kroppen reagerer og lærer redskaber til at få ro på krop og hjerne igen, så du lettere kan slappe mere af og føle dig tryg.
Mere motivation og gå på mod: Når du gennem træningen får mere fokus på hvad du kan og finder du af at du stille og roligt kan mere, begynder du langsomt at mere gå på mod og få mere lyst til at gøre noget mere.
Lettere at være sammen med andre: Når du er til hjernetræning, er en del af træningen også samarbejde, være sammen med flere og finde dine strategier til hvordan du bedst kan gøre det, så du også passer på dig selv uden det er et nederlag. Det gør du lettere kan være sammen med dem du holder af – også i længere tid.
Et pusterum, hvor der er fokus på dig: Når du er til Hjernetræning er du her og skal ikke tænke på andet. Du har fokus på øvelserne, dig selv og at du får det bedre både kognitivt, fysisk og psykisk.
Kom og vær med i et uformelt fællesskab, hvor der er højt til loftet og hygge og et godt grin er vigtige ingredienser.