Vil du læse mere – så se her :
I mit arbejde anvender jeg teknikker, øvelser og redskaber fra følgende grene af kinesiologien:
Balance i kroppens muskel og nervesystem
I sit arbejde som kiropraktor arbejdede George Goodheart med kroppens anatomi, fysiologi og viden om at kroppens hjerne, muskler og organer er forbundet med vores nervesystem og sanser. Han fandt ud af at kombinere dette med Østens viden omkring kroppens medianbaner, organer, akupunkturpunkter. Han opdagede sammenhænge mellem muskler og medianbaner og udviklede en test procedure, samt en korrektionsprocedure til at skabe balance i kroppen- fysisk, kemisk, socialt og psykisk. Senere videreudviklede kiropraktor John F. Thie systemet ift. kropsafbalanceringen (Touch for Health), som i dag er system jeg arbejder ud fra.
Stressfrigørelse
En overbygning på muskelafbalanceringsteknikkerne er Waynes Toopings (Ph.d.) teknikker til at arbejde med kroppens stresstilstande og psykiske blokeringer. Årsagerne til blokeringerne kan være ubevidste vaner og mønstre, samt uforløste chok, svigt eller traumer. Når der ikke er balance i det fysiske og psykiske system, arbejder krop og hjerne ikke optimalt sammen, og bruges vores energi uøkonomisk. Derfor tappes vi for energi og vi får symptomer på, at vi ikke trives såvel fysisk, psykisk som socialt.
De tankemønstre, normer og oplevelser, som én gang er ”kodet ind”/huset i krop og hjerne, styrer en stor del af vores adfærd og vores syn på os selv – bevidst og især ubevidst.
Det kan være svært selv at ændre disse og dermed kroppen og hjernens erfaringer. Teknikkerne til at genskabe balancen i krop, sind og hjerne er bla. omprogrammerende udsagn (affirmationer) til at ” omkode” din hjerne og krops tidligere erfaringer og programmeringer, massage af akupunkturpunkter, fysiske øvelser, kropsterapi og visualisering af følelser.
Gennem kropbehandlinger, visualiseringer og affirmationer bearbejdes den psykiske årsag.
Indlæringskinesiologi
Indlærings eller integrationskinesiologien er udarbejdet af Paul Dennison Ph. D I slutningen af 70érne. Dette gjorde han på baggrund i viden om hjernen og dens funktioner, samt samarbejde med nervesystemet. Systemet er udviklet til at afhjælpe udfordringer med indlæringen som f.eks.:
- Koncentrationsbesvær
- Visuelle problemer
- Nemt blive distraheret/svært ved at holde fokus
- Lydfølsom
- Hyperaktivitet
- Motoriske udfordringer
I systemet er der forskellige korrektionsteknikker til at afhjælpe ovenstående udfordringer. Ofte laves et hjemmeprogram som du/dit barn skal lave hjemme med øvelser.