Hjernetræthed eller total udmattelse
Hvad er hjernetræthed?
Efter en behandling af kræft oplever en del en type af træthed, som de aldrig før har prøvet.
Trætheden kan pludselig overvælde én, og ofte uden forudgående varsel. Nogle beskriver det som at gå ind i en mur. Pludselig kan man slet ikke overskue den situation, man står i. Det kan være, at man kan finde ud af den opgave man er ved at løse, taber tråden i den samtale man deltager i, eller at man ikke kan tage ordentlig stilling fx hvad dine børn må eller ikke må.
Hjernetræthed kan opleves på følgende måder:
- Manglende energi
- Udmatning
- Fysisk træthed
- Muskelsvaghed
Hjernetrætheden er individuel. Husk – trætheden er ikke et spørgsmål om interesse, engagement eller vilje, men er en følge af hjernens påvirkning efter kræften.
Hvad skyldes hjernetræthed?
Hjernen er involveret i alt, hvad vi foretager os, og de forskellige områder varetager forskellige funktioner. Følger efter en påvirkning på hjernen afhænger derfor af, hvilket område i hjernen der er påvirket, og i hvilket omfang.
Årsagen til hjernetræthed er ikke kendt, men en forklaring kan være, at den hjernetrætte hjerne arbejder ”uøkonomisk”, og at den derfor hurtigere bliver drænet for energi. Noget tyder på, at hjernen bliver udmattet af uklare signaler. Forskning peger på, at folk med hjernetræthed bruger et større område af deres hjerne for at løse en given opgave, end en ”rask” person bruger.
Hvad kan jeg selv gøre?
Det er vigtigt at understrege, at trætheden er en følge efter hjerneskaden og et handicap, der er lige så legitimt, som hjerneskadens andre følger.
Fortæl, hvordan du har det
Træthed er et skjult handicap, som dine omgivelser ikke kan se. Derfor er det svært for andre at forstå, hvad det er, der sker, når du bliver ramt af hjernetrætheden. Det er vigtigt en god ide, au du er åben om, hvorfor energien ikke er helt, som den plejer at være, og forklare, at det er en følge efter du har været syg.
Lær din træthed at kende
Det er ofte svært at forudsige, hvordan og i hvilke situationer trætheden kommer. De fleste får ikke et varsel om, at nu deres hjernen overanstrenget. Trætheden mærkes oftest først, når du har brugt for meget af din energi. Trætheden er altså et synligt tegn på, at du er ”overforbrugt”.
Prøv at finde ud af mere om din træthed
• Skriv ned, når trætheden opstår.
• Giv trætheden et pointsystem fra 1-10 (10 er sværeste grad af træthed).
• Skriv ned, hvad du har foretaget dig, inden du blev overvældet af træthed.
Måske kan det hjælpe dig med at se et mønster i din træthed.
Hold pauser
Hjernetrætheden opstår oftest først og mærkes først i det øjeblik, den rammer. På det tidspunkt er det som regel for sent at hindre den i at opstå. For mange kan trætheden ikke soves væk. Du er derfor nødt til at arbejde med den måde, du bruger din energi på, så du lettere undgår trætheden fremover. Det kan du gøre ved at planlægge pauser. Det er en rigtig god ide, at du skal planlægge pauser inden og mellem de ting du laver i din hverdag.
Mange kan have brug for regelmæssige lidt længere pauser flere gange i løbet af dagen. Det kan fx være om formiddage, ved middag og/eller om eftermiddagen. Det er en rigtig god ide ligeledes at lave små ”hjernepauser”, når du er i gang med noget. En pause kan være at få lidt luft, at tage en kop kaffe eller lytte til lidt afslappende musik.
Hvis du mærker trætheden melde sig så hold en pause fra det, du er i gang med tag fx en pause på 5–10 minutter.
Med tiden kan du lærer at blive opmærksom på hjernetrætheden, når den begynder at komme snigende. Hvis du vil have hjælp til dette, så kontakt Mette på 28199060/mette@krabek.com
Husk, at alle aktiviteter indebærer, at din hjerne arbejder.
Derfor er det vigtigt at huske på, at hyggelige og sociale stunder både med familien og venner også har indflydelse på trætheden. Ligeledes er det vigtigt at huske, at ting du før gjorte uden at tænke over det som fx almindelige opgaver i hverdagen som madlavning og tømning af opvaskemaskine nu kræver hjerneenergi, og derfor kan de også medføre træthed.
Tænk fremad og planlæg din hverdag
Når du skal noget, så planlæg dine aktiviteter. Du skal overveje, hvad der særligt udløser trætheden, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvor/hvordan du kan holde en pause. Derfor er det en god ide at planlægge din hverdag og prioritere de ting der er vigtigst for dig.
Vil du gerne vide mere om hjernetræthed og få hjælp til at takle din, så er du velkommen til at kontakte mig på 28199060/mette@krabek.com. Sammen finder vi de rigtige redskaber til dig og den situation du står i lige nu.