Som  tidligere kræftpatient har min krop været igennem meget, både fysisk og mentalt. Massagen har været en stor støtte for mig – den har hjulpet med at lindre spændinger, mindske bivirkninger fra behandlingen og give mig et øjebliks ro i en svær tid. Jeg føler mig mere afslappet, og det har gjort en stor forskel for mit velvære. Det er en omsorgsfuld og nænsom behandling, som jeg vil anbefale til alle i samme situation.”

– Hanne, 58 år

Da jeg startede ved Mette havde jeg svært ved at koncentrere mig og huske var helt umuligt. Jeg havde vanskeligt ved bare at holde 1 bold i luften ad gangen. Jeg havde svært ved sociale arrangementer og var meget lydfølsom. Det er nogle af de følger, som jeg har fået med i bagagen efter en operation for brystcancer, kemoterapi og strålebehandling.

Der gik ikke længe efter jeg startede på individuelle samtaler, hjemmetræning og genoptræning på hold, at jeg kunne mærke en langsom forbedring. Efter 10 ugers samarbejde kan jeg deltage i sociale arrangementer og koncentrerer mig om, at føre en samtale der giver mening.

Jeg glæder mig til fortsat samarbejde og ser frem til at se, hvor vi bliver ført hen

 

Helle 47 år Kræft

Efter en lang periode med uro og ubalance i min hverdag efter min brystkræft, søgte jeg råd og støtte hos Mette til bedre at kunne forstå min situation og hvad jeg kunne gøre fro at få det bedre. I mødet med Mette har jeg oplevet en høj grad af empati og indlevelse samt lydhørhed. Hun møder mig lige der hvor jeg er den dag vi ses.

Vi kan tale frit om tingene, samtidig formår Mette at give en konstruktiv og faglig feedback.

Kombinationen af  samtaler og træning  for krop og min hjerne har været effektive, idet de har givet mig den ro og balance, og en større accept af mig selv. Jeg har fået en større og samlet forståelse af min egen situation.

Tina, 58 år.

Mette er grundig og dygtig og gør en forskel i min hverdag. Hun gør et godt og omhyggeligt forarbejde, så hun kan sammensætte et helt personligt hjernetrænings program. Gennem samtalerne hjælper Mette  mig tilbage til en hverdag med så få senfølger som muligt efter et kræftforløb. Jeg er blevet bedre til at lave strategier, når jeg skal koncentrere mig og jeg kan bedre overskue min hverdag

At Mette selv har været gennem et kræftforløb betyder, at jeg ikke behøver at forklare præcis, hvordan jeg har det, hun har selv mærket senfølger og kender mange af mine problematikker.

 

Hanne 55 år

Efter at have gennemgået et kræftforløb har jeg oplevet at være stresset 24/7. Jeg valgte at søge hjælp hos Mette, og her blev jeg mødt med stor empati, indlevelse og forståelse.Det er tydeligt hun selv har været i gennem et kræftforløb.  Vi taler åbent om de udfordringer, jeg står med, og Mette formår at stille spørgsmål omkring ting, jeg ikke selv har tænkt på.

For mig er kombinationen af samtaler, massagen og øvelser  god. Den giver mig en ro og tryghed i  i både krop og sind.  Vibeke.

Jeg meldte mig til hjernetræningsholdet fordi jeg var træt af at være alene med min frustration over mit hukommelses- og koncentrationsbesvær. Jeg havde lige været igennem et kemoforløb og ku mærke hvor svært det var at få hjernen “med mig” igen. Og samtidig svært at forklare andre om det.

Så det at møde andre, der kæmper ligesom jeg med at få hjernen i omdrejninger, til at spille med og ikke imod en selv, det gav noget ro. Jeg mødte andre der forstod hvad jeg mente med det samme- uden de lange kedelige forklaringer.

Jeg har lært at jeg KAN træne min hjerne. At jeg har brug for at tænke krop,  bevægelse og tanker og følelser sammen. Jeg har fået supergode øvelser og masser af tips til at håndtere frustrationer i hverdagen. Til at give mig selv plads og rum og en masse pauser. Jeg er blevet så meget bedre til at sige fra og være ok med det. Både hjemme og på arbejde.

Det har overrasket mig hvor meget de fysiske øvelser hjalp med at løfte mit humør og styrke min koncentration.

Jeg kan kun anbefale andre at prøve det. Mette er en levende og fagligt dygtig underviser. Hun formår med fast stemme og skøn humor at skabe et fortroligt rum, som jeg har nydt at komme i.

Og oveni har jeg har fået nogle virkelig dejlige bekendtskaber.

Charlotte 42 år

 

Hvordan foregår det

I samtalerne arbejder vi ud fra et emne, som er vigtigt for dig at få talt om og finde en løsning på. Sammen finder vi ud af hvilke mål, der er vigtige for dig at nå for at få løst det problem du står overfor. Jeg lytter til, hvad du fortæller og stiller undervejs en række spørgsmål. Derved kan jeg hjælpe dig med at få set dine problemer fra flere vinkler og hjælpe dig til at du selv finder de metoder og værktøjer du skal bruge for at du når de mål du gerne vil. Samtalerne tager ofte ml. 1-1½ time. Betaling foregår altid før samtalen starter. Du kan se hvordan du betaler her

Du kan booke din tid online her:

 

 

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 28199060. Jeg giver gerne 30 minutters gratis rådgivning til dig, jeg ikke har talt med før.

 

Det gør du blot ved at trykke på knappen herunder:

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig her

Send