Vores dreng havde brug for en indre forståelse af at være god nok og have et stærkt selvværd som introvert. At turde være social med de andre børn i klassen, turde deltage i idræt og billedkunst, og lærer at  kunne sige fra. Mette har været med til at rykke vores dreng rigtigt meget. Hun har en evne til at møde ham lige hvor han er og har givet ham et fortroligt rum, hvor han kunne få sat ord på, hvad der var svært. Mette formår at få ham renset når han er fyldt op – og har samtidig givet både ham og os, en mængde gode værktøjer der kan få hans frustrationer både billedliggjort og kvantificeret – og dermed langt lettere at håndtere i dagligdagen, derhjemme. Alt er ikke perfekt nu, hvilket heller ikke er målet – men vi har opnået en langt gladere og stærkere dreng, der i høj grad kender sig selv, sine svage punkter og sine styrker. Han er dermed langt bedre rustet til at møde de udfordringer, som til stadighed vil komme” Kirsten

Vi er kommet hos Mette i en periode på et halvt år. Vores sensitive datter på 6 år har altid haft nogle sider, som vi har haft svært ved at  at tackle på den rigtige måde. Vi har fået viden og  hjælp til at acceptere og forstå hendes  personlighed og måde at reagere på og hvordan vi kan hjælpe hende, men også hjælpe os selv i de svære situationer.

Mette har været vores “advokat” i forhold til skolen, hvor hun bibragte den faglige viden og forslag til løsninger, så vi ikke “bare” fremstod som nogle emsige forældre, der kun har øje for sit eget barn.  Eva mor til Emma på 6 år.

Vores 10- årige datter har igennem en længere periode været ked af det, haft ondt i maven, haft svært ved at falde i søvn og følt sig ensom i skolen. Gennem gode venner fik vi anbefalet Mette. Line blev hurtigt tryg ved Mette og fandt ud af, at  hun ikke er forkert, og fik i stedet øjnene op for hvad hun er god til som en introvert  og stille pige. Hun fik sin tro på sig selv tilbage. Som forældre har vi fået værktøjer til nemmere at forstå og hjælpe vores datter. Karin mor til Line

Nikolai er 10 år, introvert og særligt sensitiv. Når han er sammen med Mette, finder han balancen i sig selv, og får mere overskud til at klare sin hverdag. For os forældre giver det en ro og en tilfredshed at vide, at vi har fundet en, der kan lade vores søn op, møde ham  præcist møde ham, hvor han er og give ham redskaber som han selv kan bruge til at hjælpe sig selv i sværre situationer. Jeg synes, det var et nederlag ikke selv, at kunne gøre nok for min søn, men med Mettes rådgivning, vil jeg aldrig igen tøve med at spørge andre tilråds.

Linda, Mor til Nikolai 10 år.

Hvert forløb er individuelt

Hvert nervesystem, hjerne og psyke er unik – det er sit helt eget fingeraftryk. Derfor er det vigtigt,  at hvert forløb tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets relationer.

Derfor er hvert forløb unikt og tager udgangspunkt i dit barn/dig. Det starter altid med en grundig samtale om dit barns og dine ressourcer, udfordringer, motivation og hvad der er vigtigt for dit barn/jer lige nu og på længere sigt.

 

Derefter indeholder et forløb ofte

  • Viden om hvordan hjernen, nervesystem og krop fungerer og hvorfor du/dit barn reagerer som I gør set ud fra et neurologisk og psykologisk vinkel
  • Kropsbehandling fx gennem massage/kropsterapi, hvor fysiske og psykiske spændinger og blokeringer slippes. Derved oplever du/dit barn en afbalancering af kroppen, forøget energi, samt større afslappethed psykisk som fysisk.
  • Undersøgelse og træning af den taktile sans, vestibulære sans, primitive reflekser samt syn og koordinering (hvis der har udfordringer med dette)
  • Udarbejdelse af en sensorisk profil på dit barn
  • Øvelser og træning til vejrtrækning, afspænding og mindfulness til både forældre og børn(for at skabe ro i nervesystemet, lære at mærke og forstå kroppen signaler)
  • Konkrete redskaber, der letter din/jeres hverdag

 

Når du/i vælger, at jeres barn skal starte i et forløb ved mig, så kræver det at I er  klar til at ændre nogle af dine vaner og investerer tiden i processen. Der er ingen Quickfixes. Hvis  i og jeres barn er klar, så glæder jeg mig til meget til at møde med jer alle sammen.

Hvordan foregår det ?

Første gang starter altid med en grundig forældresamtale (1-1,5t.), hvor I som forældre fortæller om jeres barn, hans /hendes ressourcer og de problemer han/hun har. Ud fra det I fortæller, lægger vi sammen en plan for det videre forløb. Næste gang møder jeg dit barn. Du er meget velkommen til at være med de første gang.

Jeg vil kombinere teknikker og redskaber fra ergoterapi, kropterapi ,kinesiologi og mindfulness. Som  forældre får i løbende vejledning til, hvordan i  hjælper jeres barn til at få det godt igen.

Behandlingen foregår i min klinik i Øksendrup.. De tager ofte ml. 1-1½ time.

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 19 90 60

 

Du er altid velkommen til at sende mig en sikker mail  her