Individuelt 1:1 yogaforløb nær Nyborg

Et personligt forløb med fokus på dig, din krop og dit nervesystem

Har du prøvet holdtræning, men oplevet at tempoet var for højt, eller at der var for mange mennesker?

Måske har du smerter, spændinger eller et nervesystem, der har svært ved at finde ro. Måske længes du efter et trygt rum, hvor der er tid til at lytte til kroppen og arbejde i dit tempo.

Et individuelt 1:1 yogaforløb er skabt til dig, der ønsker et personligt forløb med fuld opmærksomhed på dine behov.

Sammen tilrettelægger vi et forløb med udgangspunkt i netop din krop, dine udfordringer og dine mål. Hver session bliver tilpasset fra gang til gang, så øvelserne altid passer til, hvor du er lige nu.

 

 

“Jeg har været igennem en længere stressperiode og det ønsker jeg bestemt ikke igen. For mig er kombien af bevægelse og yogaen en måde at få min krop til at give slip og jeg øver mig i at mærke den.  Få tømt hovedet. En dyb ro og afspændthed i krop og hoved.  En ugentlig reminder til mig selv om at mig selv  og forebygge stress.”

Birte

Et 1:1 forløb er for dig, der

  • ofte har tankemylder og har svært ved at finde ro
  • har svært ved at mærke din krop og dens behov
  • har eller har haft stress
  • lever med smerter – også kroniske smerter
  • føler dig stiv og har mange spændinger i kroppen
  • har senfølger efter angst, depression, hjernerystelse, kræft eller andre længerevarende belastninger
  • ønsker en blid og tryg måde at bevæge kroppen på
  • gerne vil lære øvelser, du kan bruge hjemme i din hverdag
  • ønsker et forløb, hvor der er god tid, ro og plads til dig

“Du skal ikke præstere – blot være til stede, være og mærke Jeg kommer ofte med højt tempo i hoved og krop – men tager hjem med RO i krop og hoved – og et tempo der er sat ned til det halve.”

Dorte

Sådan foregår forløbet

Forløbet tager udgangspunkt i blid yoga, nænsomme bevægelser, støttende afspænding, åndedræt og øvelser, der hjælper kroppen og nervesystemet tilbage til mere ro og balance.

Jeg inddrager de redskaber, der giver bedst mening for dig. Det kan være elementer fra restorativ træning, kropsterapeutisk yoga, vagusøvelser, Fysio Flow, funktionel bevægelse eller afspænding.

Du får et personligt program med hjem, som løbende bliver justeret, så det passer til din udvikling. På den måde bliver det lettere at skabe en rolig og overskuelig praksis hjemme mellem vores mødegange.

“Dejlig start med de rolige bevægelser, hvor der er rart ikke at kunne gøre noget rigtig og forkert. Rigtig dejlig afslappet og afspændt følelse i kroppen.”

Rikke 

Det kan du få ud af et personligt forløb

Målet er ikke, at du skal præstere mere – men at du får det bedre.

Mange oplever blandt andet:

  • mere ro i krop og hoved
  • mindre tankemylder og et mere balanceret nervesystem
  • færre spændinger og mindre smerte
  • større bevægelighed og smidighed
  • mere energi og overskud i hverdagen
  • bedre kontakt til kroppen og dens signaler
  • større tillid til kroppen og dig selv
  • bedre koncentration og fokus
  • bedre søvn
  • konkrete øvelser, du kan bruge resten af livet

.

“Den bedste måde at afslutte en laaang dag på Tusind tak for en god gang yoga der som altid gav ro og afslapning i krop og sjæl. Nu glæder jeg mig til en dejlig rolig nats søvn

Anita

Et forløb i dit tempo

Hos mig er der ingen forventninger om, hvordan du skal kunne bevæge dig.

Vi tager udgangspunkt i det, din krop kan lige nu. Du bliver mødt med nærvær, respekt og faglighed, og der er god tid til pauser, spørgsmål og til at mærke efter.

Mit mål er, at du går herfra med en oplevelse af mere ro, større kropsforståelse og redskaber, du kan bruge i din hverdag.

.

Har du fået svar på de ting du måske er i tvivl om ?

Måske har du brug for at få svar på nogle  spørgsmål inden du tilmelder dig et af holden. Så kig  her nedenunder og og se om det er nogle af dem du har ?

Klik på plustegnet/overskriften og se svaret

Hvilket udstyr skal jeg have ?

Det korte svar er ingen ting. Det kommer helt an på hvad din krop har bedst af og hvad du selv har lyst til. Du kan komme langt med et tæppe på gulvet og nogle sofapuder.
Jeg kan tilpasser programme, så det passer til det, du har.
Pt. sælger jeg ikke yogaudstyr.

Hvorlang tid varer et forløb ?

Længden på et forløb er individuelt. Det kommer helt an på hvad du gerne vil have ud af forløbet og hvad din økonomi er. Dog vil jeg anbefales min 2-3 gange for du får noget ud af det.

Kan forløbet laves online?

Ja det kan det sagtens.

For nogle er det rart at mødes her hos mig første gang og derfefter lave opfølgningerne over Online. Prisen er den samme.

Hvad skal jeg kunne for at kunne deltage i yogaen

Det korte svar er, at du bare skal have lyst til at være med. Dog er det en fordel at du kan stå op i længere tid (du har også mulighed for at side på en stol til nogle af øvelserne) og holde ud at ligge på gulvet. Det kan være en fordel at liggerpå en ekstra tyk madras. Det er puder og tæpper, som du kan bruge til fx at ligge under knæ eller under dit hoved, når du skal lave yogaen hos mig.

Skal jeg lave noget derhjemme?

Det korte svar er, at det bestemmer du selv alt efter hvad du gerne vil.
Individuelle forløb kan både være:

Et forløb hvor du får enetimer hvor vi arbejder med det område du har behov for fra gang til gang uden du får et program med hjem og laver noget derhjemme.

Et forløb hvor vi arbejder med det område du har behov og sammensætter et program, som du får med hjem og laver der hjemme til vi ses næste gang og programmet justeres.

 

Hvad jeg have på ?

Hos mig er der ikke en bestemt dresscode. Du kommer som du er. Det er en fordel at have løst tøj på du kan bevæge dig i. Mange af øvelserne kan laves i bare tær eller på strømpesokker. Du er velkommen til at have indendørssko på.

Hvad hvis jeg ikke kan nogle af øvelserne?

Her er ingen tvang og du skal ikke være autoritetstro og gøre alt hvad læren siger

Jeg gør meget ud af at fortælle, at hvis der er øvelser og stræk , som din krop ikke kan lide eller ikke kan være så lang tid i, så skal du stoppe øvelsen eller gøre den blidere/ mildere.              En del af træningen handler nemlig om at lære at mærke din krop og dens grænser og respekter dem. At du ikke bare knokler på , som du måske plejer.

Du kan altid kontakte mig og spørge om justeringer mv. , hvis du bliver itvivl.

Får jeg mere ondt af øvelserne ?

Da nogle af øvelserne er bevægelser du ikke plejer at lave, kan du godt blive øm dagen efter yoagen og et par dage efter styrk og stræk / fysioflow. Men det skal gerne være den gode ømhed. Hvis du måske får ondt/mere ondt at øvelserne skal du fortælle mig det, så vi sammen kan finde ud af hvordan du bedst laver den, så du ikke får ondt. Ofte er det små justeringer, der skal til.

Kan jeg betale i rater?

Du kan betale i 2-3 rater, hvis du tilmelder dig med kort eller vi aftaler det. Betalingerne skal ske hver måned i max 3 mdr.

Hvorfor skal du have mit CPR- nummer ved tilmelding?

Jeg er autoriseret ergoterapeut og arbejder derfor under sundhedsloven. Derfor har jeg journalpligt for alle der kommer i min klinik. Det betyder derfor, at ifølge lovgivningen jeg skal have dit cpr-nummer.

Jeg opbevarer selvfølgelig dine oplysninger fortroligt og føler lovgivningen på området. Du kan til en hver tid se dine oplysninger.

Kan jeg komme op ad trappen?

Kan jeg komme op ad trappen

Lokalet ligger på 1. sal i mit stuehus. Der er trappe en bred trappe med brede trin og gelænder i hver side. Der er flere på holdene og i klinikken, der har problemer med gangen, som sagtens kan komme. Jeg hjælper dig gerne, hvis du kommer i god tid.

“Restorativ yoga giver mig styr på mit nervesystem, afspænder min krop og hjælper mig med at slippe mine spændinger. Jeg kan sagtens være urolig og rastløs inden en yogaundervisning, men gennem først de langsomme bevægelser og derefter at ligge i yogastillingerne gør jeg giver slip og får ro på i hele kroppen – også mit hoved.”
Pia

Praktisk

Det individuelle forløb sessioner á 60 minutter. Du kan båder købe en session ad gangen eller et klippekort.

Pris pr session: 750 kr.

Klippekort med 5 sessioner: 3750 kr.

Vi aftaler datoerne sammen, så de passer ind i din hverdag, og forløbet tilpasses løbende efter dine behov.

Du får et personligt program med hjem efter hver session, som løbende bliver justeret, så det følger din udvikling.

Hvis du ønsker det, er du også velkommen til at filme øvelserne med din telefon, så du nemt kan gense dem derhjemme.

Er du i tvivl om et 1:1 forløb er det rigtige for dig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak, så vi sammen kan finde ud af, om et individuelt forløb passer til dine ønsker og behov. Du kan kontakte mig på 28199060 eller mette@krabek.com.

“Som gigtpatient ( leddegigt ) er min krop stiv og usmidig og jeg har derfor prøvet at finde en træningsform der kunne hjælpe mig. Det har jeg fundet i Restorativ Yoga hos Mette Krabek.
Det hjælper rigtig meget på mine ledsmerter og jeg har fået mere smidighed i kroppen, stivheden er simpelthen blevet mindre. Mette en helt fantastisk instruktør og med et altid godt humør, så det er en fornøjelse at træne hos hende.
Det er kort sagt det bedste jeg længe har gjort for mig selv.”
Susanne

Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 19 90 60 eller skrive en sikker mail til mig . Du skal bare trykke på den grønne knap.