Onsdagsyoga 21/1 2026
Kom fra hovedet og ned i kroppen med blide bevægelser og støttende afspænding
Denne yoga workshop på Østfyn er for dig:
-der vil give dig selv en pause , hvor du forkæler dig selv
-der gerne vil øve dig i at flytte fokusset fra hovedet og ned i kroppen, mærke dens behov og grænser
-der gerne vil øve dig i at slippe tankerne og slappe af
Fokusset på disse aftner er fordybelse i langsomme blide bevægelser og nyde yogaens ro og hvile.
Det er tid til at give helt slip på tanker, spændinger og give kroppen mulighed ro til at afspænde og slappe helt af. En unik måde at komme helt ned i gear .
Det kræver ingen forudsætninger ud over din lyst til at være med.
Program for onsdagsyoga
Kort intro til dagens program
Restorativ træning
Efter opvarmningen starter vi træningen med blide øvelser med fokus på at få ro i nervesystem og hjerne. Øvelserne er en kombination af langsomme bevægelser, udstrækning og åndedræt. De udføres både stående, siddende og liggende. De er inspireret af yin-yoga, fysioflow og mindfulness
Restorativ yoga
Det er en yogaform, hvor du ligger i forskellige stillinger i længere tid- støttet med tæpper, puder mm, så du kommer til at slappe mest muligt af. Det giver kroppen mulighed for give slip og komme ned i det parasympatiske nervesystem – en tilstand, der minder om søvn. Her har din krop mulighed for at heale og genoplade. Jeg guider undervejs i forskellige mindfulnessøvelser for at øge fokusset på kroppen og slippe tankerne under afspændingen.
Du lærer gennem øvelserne at blive opmærksom på din krops behov og grænser og ikke overskride dem – du møder din krop hvor den er lige nu – uden at kunne gøre noget forkert.
Kodeordene er
- Ro
- Tryghed
- Nærvær
- Selvomsorg
Praktiske oplysninger
Deltager antal : Det er et lille hold max 4-6 deltagere med god tid til den enkelte.
Datoer:
21. januar 2026
Tid: kl. 19-20.30
Sted : Anhof alle 18, 5853 Ørbæk
Underviser : Ergoterapeut, mindfulnessinstruktør og yogalærer Mette Krabek
Tilmelding
Pris hvis du tilmelder dig før 28-12-2025: 160 kr. Tilmeld dig HER
Pris hvis du tilmelder dig efter 1-1 2026: 180 kr. . Tilmeld dig HER .
Forskellen skylders nye regler om moms på al holdundervisning efter 1-1 2026.